PRM / Mentechs CEO er nomineret til Årets Ejerleder 2023

    Pressemeddelelse fra Mentech A/S

    Årets ejerleder

    Årets Ejerleder-prisen hylder de mest fremtrædende ejerledere i Danmark, dem der går forrest og skaber betydelig værdi for erhvervslivet. Charlotte Mensing er blevet nomineret på grund af hendes visionære ideer, der bidrager til samfundet og fremmer en mere bæredygtig fremtid. Mentech er et grønt IT-firma, der forlænger levetiden på elektroniske enheder, hvilket reducerer elektronisk affald.

    Interview med Charlotte Mensing

    Efter nomineringen besøgte Peter Zdrinka Nannetad og Ulrik Ræbild fra PwC Mentech’s hovedkontor i Glostrup for at tale med Charlotte Mensing og høre hendes historie. Samtalen drejede sig blandt andet om, hvad der kendetegner en dygtig ejerleder, hvor Charlotte Mensing fremhævede vigtigheden af at sammensætte det rette team.

    Mentech og rejsen mod bæredygtighed

    Siden Mentech blev grundlagt i 2009, har bæredygtighed været en central værdi. Virksomheden fokuserer på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Mentech har altid haft en vision om at være et grønt IT-firma, der aktivt prøver at reducere den store mængde af elektronik affald. Mentech har iværksat flere grønne initiativer, herunder deres Mentech ECO Stores, hvor kunderne har mulighed for at købe brugt elektronik og derved være med til, at forlænge levetiden på elektronik. Derudover tilbyder Mentech Services at hjælpe kunder med forsvarlig elektronikaffaldshåndtering. Virksomheden opererer ikke kun i Danmark, men har flere lokationer i Norden.

    Kontakt:

    CMO Marcus Haglund tlf.: +46734148637 email: maha@mentech.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13732953?publisherId=13561493&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **