Pressemeddelelse fra Viasol A/S
Enphase annoncerede sidste år, at de havde indgået et strategisk samarbejde med den tyske klima-tech startup 1KOMMA5° om at udvide Enphases aftryk i Tyskland og det europæiske marked. Det betyder nu, at Enphases produkter er tilgængelige i bl.a. Danmark.
“Enphase har etableret sig som en af markedslederne inden for elektrificering af husstande i hele Europa, og vi er begejstrede for, at vores danske samarbejdspartnere eksklusivt kan tilbyde vores brancheførende mikroinvertere og -batterier”, siger Jannik Schall, der er Produktchef og medstifter af 1KOMMA5°.
Markedets længste garantier
IQ8-mikroinvertere håndterer en kontinuerlig DC-strøm på 14 ampere og er designet til at understøtte de nyeste solcellemoduler for at maksimere energiproduktionen. De tre nye mikroinvertere – IQ8MC (TM), IQ8AC (TM) og IQ8HC (TM) – har en peak output-effekt på henholdsvis 330VA, 366VA og 384VA, og er designet til, problemfrit, at kunne sammenkobles med en fuld række solcellemoduler op til 560W (DC). Alle IQ8-mikroinvertere kommer med 25 års garanti.
Enphase IQ-batteriet tilbyder konfiguration fra 3,5 kWh og helt op til 42 kWh og kan opgraderes gennem hele systemets levetid. Dertil indeholder det Lithium Iron Phosphate (LFP)-batterikemi, hvilket giver en lang levetid og smidig drift for batteriet gennem formidabel termisk stabilitet. Dertil er det fuldt integreret med 1KOMMA5°’s Heartbeat-system, så forbrugerne både har mulighed for at benytte Heartbeat- eller Enphase-appen til at følge med i produktionen og gå i dybden med optimeringsmuligheder.
Systemet opdateres løbende med den nyeste software. Der er altså tale om et fremtidssikret produkt, der, i forlængelse heraf, kommer med 15 års produktgaranti.
“Danmark har taget nogle enorme skridt på vejen mod at blive et grønnere land. Derfor er vi også spændte på at bringe vores revolutionerende mikroinverter- og batteri-teknologi til landet, så vi kan bygge videre på den grønne omstilling med robuste energisystemer”, siger Dave Ranhoff, der er Kommerciel Direktør hos Enphase Energy.
“Ambitionen med samarbejdet mellem Enphase og 1KOMMA5° er at give danskerne muligheden for at blive mere selvforsynende og spare flere penge. Med IQ8-mikroinverteren og -batteriet får husejere nu muligheden for en holdbar, pålidelig og sikker løsning, der er pakket ind i en omfattende garanti og med tilgængelig kundeservice i alle døgnets timer, alle ugens dage”, afslutter han.
For mere information om de nye Enphase-produkter kan man læse om dem her:
&Kontakt:
Kommunikations- & Presseansvarlig Mohammed Ayoub tlf.: 53863062 email: moa@viasol.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **