Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den sidste torsdag i hver måned samles vi for at tale om månedens bog. Vi skal snakke om det sure, det søde, det seje ved bogen og alt derimellem. Det vigtigste er, at vi får snakket om de følelser og tanker, bøgerne sætter i gang hos os hver især, alt sammen uden nødvendigvis at skulle forholde os til modeller, analyseværktøjer og andre skoleting.
Sæt dit eget præg på læsningen
Første gang, den 26. oktober, snakker vi om, hvad vi har læst, og så skal vi beslutte, hvilke bøger vi skal læse de resterende gange. Der er altså masser af plads til, at DU kan sætte dit eget præg på læsningen.
Kulturformidler Pinaki har forberedt nogle spørgsmål og tanker til at sætte samtalen i gang, men hun er ikke lærer, og det er vores store mål, at der opstår en naturlig samtale, som alle har lyst til at deltage i.
Der er snacks og sodavand på bordet og masser af hygge!
Læsefællesskabet mødes på Fensmark Bibliotek torsdag den 26. oktober, torsdag den 30. november og torsdag den 28. december, alle gange kl. 15.30 til cirka 16.30. Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig på
– tilmeldingen gælder alle tre gange.Kontakt:
Kommunikationsmedarbejder Pinaki Thorlin tlf.: 55884142 email: pthor@naestved.dk
Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **