PRM / Better Energy åbner sin R&D solcellepark TRIBE sammen med universiteter, brancheeksperter og partnere

    Pressemeddelelse fra Better Energy

    Ambitionen med TRIBE er at bringe partnere sammen, der kan hjælpe med at fremme overgangen til vedvarende energi i hele Europa.

    Pionerer for et energisystem baseret på vedvarende energi

    I TRIBE tester Better Energy teknologiske fremskridt indenfor solenergi i samspillet med andre teknologier som fx energilagring. Formålet er at skalere de mest lovende udviklingsprojekter til virksomhedens storskala solcelleparker på tværs af deres markeder i Europa.

    Åbningsarrangementet var en invitation til brancheeksperter, Energinet, netselskaber, universiteter og andre interessenter til at lære om mulighederne for at samarbejde om udviklingsprojekter i TRIBE.

    Testanlægget udspringer af Better Energys ambition om at spille en aktiv rolle i udformningen af fremtidens energisystem. Netop derfor er det afgørende, at forskellige partnere kan deltage og bidrage til at drive den grønne energiomstilling i fællesskab.

    I TRIBE fremviser Better Energy samtidig nogle af de biodiversitetsinitiativer, der beriger og gavner mikrohabitater for lokal fauna og flora i virksomhedens store solcelleparker.

    Branche- og akademiske eksperter deler indsigt og veje til fremtidig innovation

    Åbningsarrangementet bestod af en rundvisning i R&D-solcelleparken, efterfulgt af flere præsentationer fra brancheeksperter og Better Energys in-house specialister. Oplægsholdere fra energisektorledere som Energinet, N1 og Dansk Fjernvarme præsenterede deres tanker om fremtiden for Europas elnet, sektorkobling og hvordan man kan understøtte omstillingen til vedvarende energisystemer. Akademiske institutter, herunder Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og Syddansk Universitet, var samlet til en debat om hvordan vi i fællesskab kan udvikle solteknologi og forbedre effektiviteten af vedvarende energiproduktion. Mikkel Dau Jacobsen, medstifter og Executive Operations Advisor hos Better Energy, modererede paneldiskussionerne.

    “Partnerskaber og videndeling er en essentiel og nødvendig del af at bygge fremtidens energisystem,” sagde Mikkel Dau Jacobsen ved afslutningen af arrangementet. “Tak til alle for at deltage i åbningen af TRIBE. Vi håber, at vi med flere muligheder for at arbejde sammen kan fortsætte med at innovere og accelerere omstillingen til grøn energi og dermed bidrage til at bremse de akutte klimaforandringer verden står over for.”

    Skalering af innovation i solcelleparker i hele Europa

    TRIBE ligger i Sønderborg ved siden af Better Energys kontorer på Jyllandsgade og Fynsgade, og som en integreret del af den første Better Energy Charge ladepark til elbiler. Ladeparken er et stykke innovation i sig selv, idet den tilbyder dynamiske priser, der giver forbrugerne incitament til at oplade deres køretøjer, når der er mest vedvarende energi i nettet – og strømmen dermed er billigst.

    Placeringen af TRIBE er valgt, fordi Sønderborg er en af Danmarks mest ambitiøse klimakommuner med deres forpligtelse på Project ZERO 2029. R&D-parken giver Better Energy mulighed for effektivt at omsætte erfaringerne fra disse initiativer til solcelleparker og lokalsamfund i hele Danmark og dets markeder i Sverige, Polen og Finland.

    Kontakt:

    Kommunikationsdirektør Christian Bergmann Mølgaard tlf.: +45 2671 3634 email: cbm@betterenergy.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13732111?publisherId=2354202&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **