Pressemeddelelse fra Nationalmuseet – Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseets forskere præsenterer et udvalg af den seneste og mest banebrydende forskning i et eksklusivt arrangement – Forskningens Aften – tirsdag den 10. oktober 2023.
Hendes Majestæt Dronningen har givet tilsagn om at være til stede ved arrangementet.
“Nationalmuseet bedriver vigtig forskning, som er grundlaget for vores udstillinger og formidling. Denne aften hylder vi vores forskere, og vi glæder os utrolig meget til at præsentere et udvalg af vores seneste og mest banebrydende forskning for H.M. Dronningen,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.
Til ‘Forskningens Aften’ bliver følgende fem foredrag præsenteret:
- Jellingstenens hemmelighed
ved arkæolog, rune- og seniorforsker Lisbeth Imer
- “En usædvanlig stooer Ildebrand” – Inuit, hvalfangere og kolonister i 1700-tallets Vestgrønland
ved forskningsprofessor i arktisk arkæologi Bjarne Grønnow - 1960’ernes boligbyggeri som Danmarkshistorie
ved kunsthistoriker og seniorforsker Vibeke Andersson Møller - Jernalderens religiøse liv var fuldt af facetter
ved arkæolog, navneforsker og postdoc Laurine Albris - Da Fenrisulven åd solen
ved
biolog, palæoøkolog og seniorforsker Morten Fischer Mortensen
Efterfølgende er der reception i forhallen på Nationalmuseet, hvor eksperter medbringer særlige genstande fra samlingerne.
Pressen inviteres til at fotografere ankomsten af H.M. Dronningen og øvrige gæster fra et udvalgt område foran Nationalmuseets hovedindgang kl. 18.45-19.30. Pressen har ikke adgang til selve arrangementet, men kan få eftersendt billeder fra aftenen ved henvendelse til
Forskningens Aften har været holdt på Nationalmuseet i 2020 og 2022.
Forskning på Nationalmuseet
Nationalmuseet er det kulturhistoriske museum i Danmark med usammenligneligt flest forskere. Mere end 50 forskere arbejder på Nationalmuseet med et bredt spektrum af emner, alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
I 2022 modtog Nationalmuseet en af de fire prestigefyldte Advanced Grants fra Det Europæiske Forskningsråd, som blev givet til forskning i Danmark.
Kontakt:
Kommunikationsmedarbejder John Fhær Engedal Nissen email: jni@natmus.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **