PRM / Gør digitalisering til en god forretning

    Pressemeddelelse fra Erhvervshus Hovedstaden

    I Danmark er op mod 98 procent af alle virksomheder SMVer, og de har dermed stor betydning for Danmarks økonomi og fremtidige vækst. Det er derfor også afgørende, at netop SMVerne står stærkt, når det gælder digitalisering, for digitalisering skaber jobs, vækst, effektivitet og konkurrenceevne, som gavner Danmark, Europa og resten af verden.

    Vi vejleder hvert år flere end 5.000 SMVer om bl.a. digitalisering, herunder brug af kundedata, kunstig intelligens, automatisering og cybersikkerhed. I vores nye e-bog giver vi bl.a. konkrete råd til SMVerne om, hvordan de kan bruge kundedata til at træffe bedre forretningskritiske beslutninger, og hvordan brugen af AI kan hjælpe med at forstå kundernes adfærd, identificere markedsbehov og optimere forretningsstrategier og dermed blive et afgørende konkurrenceparameter også for de mindre virksomheder.

    E-bogen beskriver også det digitaliserings-tjek, Erhvervshus Hovedstaden tilbyder virksomhederne, som giver overblik over mulige, digitale indsatsområder med en handlingsplan, henvisning til privat rådgivning og en oversigt over økonomiske støttepuljer.

    Jesper Ulsø, seniorforretningsudvikler i Erhvervshus Hovedstaden, uddyber:

    “Digitaliserings-tjekket hjælper med at identificere områder i virksomheden, hvor digitalisering kan skabe øget værdi og effektiviseringer. Virksomheden vil typisk efter kun to møder og omkring tre timers indsats have et bredt overblik over, hvor de næste digitaliseringsprojekter kan igangsættes.”

    Download e-bogen her: https://erhvervshushovedstaden.dk/digital/

    Kontakt:

    Presseansvarlig Pernille Larsen tlf.: +45 61 88 56 16 email: pla@ehhs.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13731601?publisherId=13561471&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **