Pressemeddelelse fra ALDI Danmark
ALDI har solgt størstedelen af sine danske butikker til REMA 1000. 17 af dem ligger i region Midtjylland. De lukker alle i uge 42 og overdrages herefter til REMA 1000.
Det drejer sig om:
ALDI Dæmningen 11, Herning
ALDI Valløvej 2, Tjørring
ALDI Laust Kristensens Plads Lind, Herning
ALDI Vester Skolevej 2, Holstebro
ALDI Herningvej 52, Holstebro
ALDI Holstebrovej 21, Struer
ALDI Lemvigvej 11, Harboøre
ALDI Paludan Müllers Vej 26, Aarhus N
ALDI Runevej 4, Aarhus V
ALDI Carit Etlarsvej 1, Åbyhøj
ALDI Kamma Klitgårds Gade 47, Risskov
ALDI Maltvej 2, Ebeltoft
ALDI Søndergade 10, Grenå
ALDI Sønderskovvej 4, Lystrup
ALDI Koldingvej 61, Viborg
ALDI Torvegade 5, Bjerringbro
ALDI Rougsøvej 47, Allingåbro
Gør et kup fra fredag den 13. oktober
I butikkernes sidste åbningsuge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser*. Det gælder både fødevarer og al nonfood, eksempelvis køkkenudstyr, værktøj, tøj og boligtekstiler.
Sidste åbningsdag for de midt- og østjyske ALDI-butikker forventes at blive torsdag den 19. oktober 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
Hvor længe tør du vente?
Ophørsudsalget starter fredag d. 13. oktober kl. 8.00 med 30 % rabat på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkernes sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Butikkerne lukker, når der ikke er flere varer.
Der vil ikke være fuldt sortiment i butikkerne i den sidste uge, og tilbud fra ALDIs ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.
Farvel og tak efter 46 år
ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 46 år siger ALDI Danmark nu farvel.
“Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med op til 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i ALDI Danmark, Finn Tang.
Mange af ALDIs butikker er fortsat åbne. Se adresser og åbningstider for alle butikker på
og læs mere om vores ophørsudsalg på*Der gives ikke rabat på tobak og modermælkserstatning. Der betales fuld pant på drikkevarer.
Kontakt:
Kommunikationschef, ALDI Danmark Louise Wendelbo tlf.: (+45) 28 44 77 56 email: presse@aldi.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **