PRM / Ophørsudsalg i ALDI: Spar op til 70 %

    Pressemeddelelse fra ALDI Danmark

    ALDI har solgt størstedelen af sine danske butikker til REMA 1000. 13 af de sjællandske ALDI-butikker lukker i uge 42 og overdrages herefter til REMA 1000.

    Det drejer sig om:

    ALDI Gothersgade 52, København K
    ALDI Rejsbygade 8, København V
    ALDI Østbanegade 129, København Ø
    ALDI Tingvej 2, København S
    ALDI Kastrupvej 50, København S
    ALDI Messinavej 2, København S
    ALDI Jersie Center 2, Solrød
    ALDI Bolbrovej 60, Rungsted
    ALDI Bymosevej 9b, Helsinge
    ALDI Hovedgaden 36, Jægerspris
    ALDI Rådhusvej 85, Faxe
    ALDI Rengegade 31, Store Heddinge
    ALDI Pogebanken 2, Herfølge

    Gør et kup fra fredag den 13. oktober

    I butikkernes sidste åbningsuge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser*. Det gælder både fødevarer og al nonfood, eksempelvis køkkenudstyr, værktøj, tøj og boligtekstiler.

    Sidste åbningsdag for de midt- og østjyske ALDI-butikker forventes at blive torsdag den 19. oktober 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.

    Hvor længe tør du vente?
    Ophørsudsalget starter fredag d. 13. oktober kl. 8.00 med 30 % rabat på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkernes sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Butikkerne lukker, når der ikke er flere varer.

    Der vil ikke være fuldt sortiment i butikkerne i den sidste uge, og tilbud fra ALDIs ugentlige tilbudsavis gælder ikke i butikker med ophørsudsalg. Rabatten fratrækkes ved kassen, og varer købt under ophørsudsalg kan ikke returneres.

    Farvel og tak efter 46 år
    ALDI åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 46 år siger ALDI Danmark nu farvel.

    “Jeg vil gerne sende en stor tak til alle vores loyale kunder og en særlig tak til vores dedikerede og dygtige medarbejdere. Vi håber at se en masse kunder i butikken i de sidste dage, hvor man kan gøre en rigtig god handel med op til 70 % rabat på alle varer,” siger adm. direktør i ALDI Danmark, Finn Tang.

    Mange af ALDIs butikker er fortsat åbne. Se adresser og åbningstider for alle butikker på aldi.dk/find-butik og læs mere om vores ophørsudsalg på aldi.dk/ophoersudsalg

    *Der gives ikke rabat på tobak og modermælkserstatning. Der betales fuld pant på drikkevarer.

    Kontakt:

    Kommunikationschef, ALDI Danmark Louise Wendelbo tlf.: (+45) 28 44 77 56 email: presse@aldi.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13730458?publisherId=13559138&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **