PRM / Universitetsbiblioteket i Fiolstræde åbner for offentligheden

    Pressemeddelelse fra Københavns Universitet

    Biblioteksbygningen i Fiolstræde blev indviet i 1861, men de seneste år har offentligheden ikke haft adgang til den. Det laver Københavns Universitet nu om på. Fremover vil alle få mulighed for at besøge den enestående bygning, når dørene åbnes fra tirsdag den 3. oktober.

    Dermed bliver det muligt for alle – også indefra – at opleve den historisk unikke og arkitektonisk smukke bygning og samtidig få et indblik i Københavns Universitets historie. Med tiden vil indhold og aktiviteter vokse gradvist frem i samarbejde med universitetets faglige miljøer.

    – Ambitionen er, at Universitetsbiblioteket i Fiolstræde skal udvikle sig til en tværfaglig fysisk ramme for Københavns Universitets møde med omverdenen. Et mødested, der på nytænkt vis formidler forskning, historie og viden, giver inspiration og appellerer til debat, siger prorektor Kristian Cedervall Lauta.

    Et sted til formidling og møder med omverdenen

    Biblioteksbygningen fungerede som universitetsbibliotek i 148 år – fra 1861 til 2009. Herefter flyttede biblioteksfunktionen med de sidste studerende i Latinerkvarteret til campusområderne, og bygningen blev lukket for offentligheden.

    Tirsdag den 3. oktober åbner Universitetsbiblioteket – med den overvældende bogsal fyldt med bøger i to etager – for offentligheden med faste åbningstider. Det koster 75 kroner at komme ind.

    I butikken er der også mulighed for at købe merchandise fra Københavns Universitet – alt fra krus, muleposer, T-shirts og postkort til bøger om universitetets historie, bygninger og kunst.

    LÆS MERE OM BIBLIOTEKSBYGNINGENS HISTORIE

    Artikel om Biblioteksbygningens historie på det universitetshistoriske leksikon

    BESØGSINFORMATION

    Adresse
    Fiolstræde 1
    1171 København K

    Åbningstider
    Mandag lukket
    Tirsdag-lørdag: 10.00-16.00
    Torsdag: 10.00-20.00

    Entré
    Voksne fra 18 år: 75 kroner (kort, kontant og MobilePay)
    Børn/unge under 18 år gratis adgang

    Omvisninger
    En gratis omvisning på dansk kl. 13 alle dage i åbningstiden (højst 25 deltagere)

    Tilgængelighed
    Bygningen har en bagindgang med rampe via Port B på Frue Plads. Elevator i bogsalen giver adgang til 1. sal.

    Kontakt:

    Jasper Steen Winkel, vicedirektør tlf.: 35324262 email: jsw@adm.ku.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13730401?publisherId=13561237&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **