PRM / Østjysk elinstallatør er træningsbane for unge på kanten af arbejdsmarkedet

    Pressemeddelelse fra VS Automatic

    5.000 unge står hvert år uden job og kompetencegivende uddannelse, og det svarer til 6-8 % af en ungdomsårgang. Det er ikke bare en udgift for samfundet, det har også store sociale og økonomiske konsekvenser for det unge menneske, der står udenfor arbejdsmarkedet.

    I Horsens kan unge i alderen 15-29 år ligesom i en række andre danske kommuner få erfaring på arbejdsmarkedet gennem NExTWORK. VS Automatic A/S har været en del af indsatsen siden 2019, hvor projektet kom til Horsens. Gennem særlige matchevents får de unge og virksomhederne mulighed for at se hinanden an, og hvis begge parter ønsker det, kan den unge begynde i et praktikforløb i virksomheden.

    “Når et ungt menneske begynder i praktik hos os, tager vi udgangspunkt i, hvad den enkelte kunne tænkte sig at lave, men også hvad vedkommende har erfaring med,” siger Torben Steffensen, direktør i VS Automatic A/S. “Hvis han eller hun godt kan lide at sidde ved en computer, så giver det mening at prøve kræfter med programmering. Omvendt kan der være unge, som gerne vil ud og bevæge sig, og så giver det mere mening at komme med en elektrikersvend på opgave.”

    Fuldt fokus på den gode oplevelse
    VS Automatic A/S har valgt at være med i NExTWORK, fordi virksomheden gerne vil være med til at give de unge en chance. Udfordringen er at finde de arbejdsopgaver, som giver en succesoplevelse hos den enkelte.

    “Vi fokuserer mere på den gode oplevelse for den unge end på de opgaver, der bliver udført, eller hvad vi som virksomhed får ud af det. Det menneskelige er i fokus, og vi oplever, at det har stor betydning for de her unge mennesker at have en hverdag med noget at stå op til,” siger Tim Hjortshøj, marketingchef i VS Automatic.

    En
    træningsbane til det virkelige arbejdsmarked
    Lars Elving er iværksætter i NExTWORK i Horsens, og han beskriver VS Automatic som en aktiv spiller i NExtWORK.

    “VS Automatic er god til at tage sig af de unge, de er rummelige, tålmodige og ved godt, at man er nødt til at gå det ekstra skridt for at få de unge godt ind i virksomheden,” siger han. “De er godt klar over, at de unge ikke alle sammen har haft det nemt i uddannelsessystemet eller arbejdslivet, og de ved, at praktikken er en træningsbane for dem. Der skal ikke nødvendigvis komme en elevplads ud af det, men en træning i færdigheder og kompetencer.”

    Læs mere her: “Det er det hele værd, når et ungt menneske kommer igennem.”

    Kontakt:

    Dorthea Lind email: dne@vs-automatic.dk

    Torben Steffensen tlf.: +45 75 64 18 99

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13724049?publisherId=13561401&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **