Pressemeddelelse fra Bauer Media
Operaens sal var søndag aften fyldt til bristepunktet, da stationens værter, lyttere og inviterede VIPs strømmede til for at fejre NOVAs succesfulde historie og den indflydelse, radiostationen har haft på den danske musik- og radiobranche gennem de sidste 15 år. Medina, Lukas Graham, Mads Langer, Christopher, Saint Clara og Drew Sycamore leverede alle enestående og uforglemmelige live optrædender i den smukke Kongelige Opera sal.
Højdepunktet for mange kom, da Lukas Graham, inden sin optræden, blev overrasket med en særlig prestigefyldt pris som den mest afspillede danske artist på NOVA gennem de sidste 15 år. En tydeligt bevæget Lukas Graham takkede radiostationen, lytterne og sine fans for den flotte anerkendelse.
“Det er fuldstændig vanvittigt det her. At være den mest afspillede danske artist på Nova nogensinde er sådan lidt svært at forstå. Det betyder rigtig meget for mig og holdet, at Nova, og ikke mindst Nova’s lyttere har lyst til at høre til de historier, jeg fortæller. Det er en kæmpe stor anerkendelse og er ærlig talt enormt overvældet,” fortæller Lukas Graham.
“NOVAs 15-års fødselsdagsgalla blev en pragtfuld aften, hvor vi i selskab med vores fantastiske lyttere fejrede både fortiden, nutiden og fremtiden for dansk radio og musik. Det at kunne præsenterer nogle af de største artister i et fantastisk line-up og samtidig hædre en artist som Lukas Graham, der har haft så stor indflydelse på vores playlister, var prikken over i’et på en allerede uforglemmelig aften,” fortæller Tobias Nielsen, COO hos Bauer Media.
De seneste 15 år har NOVA formået at underholde millioner af lyttere, og radiostationen fastholder fortsat over 1 million ugentlige lyttere. Ved den årlige prisuddeling Prix Audio – Audiodays (tidl. Prix Radio – Radiodays) er NOVA blevet hædret med ikke mindre end 11 priser gennem tiden. Kanalens populære værter på morgenshowet GO’NOVA er bl.a. blevet hædret seks gange i træk med Ekstra Bladets gyldne mikrofon indtil prisen blev uddelt for sidste gang i 2019.
Lyt til NOVA lige
Læs mere om Bauer Media, der står bag NOVA,
Kontakt:
Lennart Løfberg email: ll@xponering.nu
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **