Pressemeddelelse fra Wennstrom Solutions & Service A/S
Det er med stor glæde at vi kan meddele, at vi pr. 1. oktober 2023 har ansat Jørgen Lindemann som ny Adm. Direktør i selskaberne Wennstrom Solutions & Service A/S, Wennstrom Wash Systems A/S og Dansk El & Teknik A/S.
Det er et vigtigt skridt i vores rejse mod at blive et samlet og stærkt Wennstrom Danmark – den foretrukne leverandør i markedet.
Jørgen kommer med erfaring fra Detail- og Oliebranchen, hvor han senest har været Adm. Direktør i Uno-X Danmark A/S, og han vil på den måde kunne sætte retningen for vores videre rejse sammen – dertil bidrager Jørgen med hans store netværk fra branchen.
Gennem Jørgens arbejde i 7-Eleven og Uno-X kender han både Wennstrom og Dansk El & Teknik som kunde og samarbejdspartner, og han har derfor allerede et stort kendskab til vores produkter og kompetencer.
Både Tommy Christensen og Jan Rønnebech Jørgensen har været involveret i processen omkring ansættelsen af Jørgen og de vil begge fortsat spille en afgørende rolle i organisationen.
Den nye organisation af det samlede selskab, medfører at vi på overordnet plan inddeler selskabet i fire forretningsområder: Flydende brændstof, Vask, E-Mobilitet og El. De ansvarlige for forretningsområderne bliver Jan Rønnebech Jørgensen, Carsten Bo Petersen, Rasmus Wagner og Tommy Christensen.
Den nye organisering er skabt i samråd mellem, Jørgen, Jan, Tommy og jeg, og det er i den forbindelse vigtigt for mig at understrege, at vi med denne forandring ønsker at skabe et stærkere og samlet Wennstrom.
Vi skal ruste os til i fremtiden at kunne løfte endnu flere og større opgaver – for #WeAreWennstrom !
ULF EKELUND
CEO Group Wennstrom
“Jeg glæder mig utroligt meget til at starte i Wennstom og stå i spidsen for det samlede selskab. Det bliver spændende for mig personligt at komme over på den anden side af bordet, efter at have været på kunde siden i godt 20 år. Jeg ser ydermere frem til at være med til at sætte retningen for den rejse vi, og resten af aktørerne i transport- og e-mobilitetsbranchen,
skal på frem mod en fremtid uden fossile brændstoffer. Det bliver spændende og udfordrende !
Jeg vil gerne sige tak for tilliden til Ulf Ekelund, for at lade mig stå i spidsen for det nye samlede selskab. Derudover vil jeg gerne takke Jan Jørgensen og Tommy Christensen for en god proces. Det glæder mig utroligt meget, at de fortsat skal spille en vigtig og central rolle i udviklingen af selskabet – tak! “
Jørgen Lindemann
Kontakt:
Adm. Direktør Jørgen Lindemann
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **