PRM / Litauen forbyder pelsavl som det 20. land i Europa

    Pressemeddelelse fra Anima

    Fra 2027 vil en million dyr årligt blive forskånet for et elendigt liv og en grusom død på pelsfarme i Litauen. Det er resultatet af det forbud, som i går blev til virkelighed.

    Forbuddet kommer efter flere års pres fra dyreværnsorganisationer, aktivister og bekymrede borgere. Kampagnen for forbuddet har været ledet af organisationen TuÅ¡ti Narvai. Gabriele VaitkevičiÅ”tÄ?, kampagneleder hos TuÅ¡ti Narvai udtaler:

    “I dag har Litauen skrevet historie og sat endnu et søm i den grusomme pelsindustris kiste. Dette forbud er en klar besked til resten af verden om, at unødvendig mishandling af dyr for pyntens skyld ikke længere vil blive tolereret.”

    I sidste uge skrev den internationale koalition, Fur Free Alliance og dens medlemsorganisationer til den litauiske præsident og opfordrede ham til at cementere forbuddet hurtigst muligt, efter at parlamentet med et stort flertal stemte det igennem.

    Joh Vinding, direktør hos Anima og formand for Fur Free Alliance udtaler:

    “Litauens forbud mod pelsdyravl er en enorm sejr. Det signalerer, at pelsdyravl ikke kun er grusomt for dyrene, men også forældet og uforeneligt med moderne etiske standarder. Vi opfordrer de resterende pelsproducerende lande, ikke mindst Danmark, såvel som hele EU til at følge Litauens eksempel og forpligte sig til at sætte en stopper for denne forfærdelige praksis hurtigst muligt.”

    Kæmpe momentum for et pelsfrit Europa
    Litauens beslutning er en historisk milepæl. Landet slutter sig til rækken af 19 andre europæiske lande, som alle har forbudt pelsavl, heriblandt de to øvrige baltiske lande Letland og Estland samt blandt andre Norge, Østrig, Italien, Frankrig og Storbritannien.

    I øjeblikket bliver der desuden taget skridt i retning af en udfasning af pelsdyravl i Sverige, Polen, Rumænien og Bulgarien. Presset stiger også på beslutningstagere på EU-plan for at forbyde pelshandel, efter at det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe, der opfordrer til et EU-forbud mod pels, tidligere på året indsamlede mere end 1,5 millioner underskrifter fra borgere i EU.

    Kontakt:

    Kampagneleder Mathias Elrød Madsen tlf.: 42 23 31 30 email: mm@anima.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13728471?publisherId=13559927&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **