PRM / Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

    Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik

    Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år.

    Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. 

    Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022

    null

    Kilde: Statistikbanken.dk/KY051

    Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022

    null

    Kilde: Statistikbanken.dk/KY051

    “Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik.

    Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. 

    Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år

    Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser.

    Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) 

    null

    Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser.
    Kilde: Statistikbanken.dk/KY051

    Faktaboks: Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

    Kontakt:

    Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Carsten Bo Nielsen på tlf.: 3917 3245/23746017 eller mail can@dst.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13727919?publisherId=3274962&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **