Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Humanistiske Fakultet
Sociale medier og mobiltelefoner fylder meget i den offentlige debat, og de får skyld for ikke så lidt; særligt trivselskrisen blandt unge har fået mange til at rette et kritisk blik mod sociale medier som Facebook, Instagram, Snapchat og TikTok. For forvandler de ikke bare vores børn og unge – og måske endda også deres forældre – til viljeløse digitale junkier?
Ikke hvis man spørger de sprogforskere, som i forbindelse med forskningsprojektet SoMe Family har undersøgt, hvordan de sociale medier bliver brugt af unge og deres forældre i dagligdagen.
Sammen med tre kolleger gennemførte forskningsleder Andreas Candefors Stæhr feltarbejde i to gymnasieklasser og derudover hjemme i 14 af elevernes familier. Her observerede og optog forskerne de unge og deres familier og registrerede deres brug af mobiltelefoner og sociale medier. Desuden indsamlede de data, som eleverne og deres familierne genererede med deres online-kommunikation.
– Vores undersøgelser viser, at både de unge og deres forældre er meget bevidste og reflekterede medie- og sprogbrugere. De forhandler fx løbende med hinanden om, hvordan og hvornår det er i orden at bruge sin smartphone, og hvilke normer der skal gælde for deres indbyrdes kommunikation på sociale medier. Selvom disse forhandlinger ikke altid forløber gnidningsfrit, er de unge og deres forældre med andre ord ikke kun passive ofre for de digitale teknologier, fortæller Andreas Candefors Stæhr.
– De sociale medier er allestedsnærværende i dag, og det er vigtigt at forholde sig kritisk til de negative konsekvenser, de kan have. Men den offentlige debat er stærkt forenklet. Når man, som vi har gjort i vores projekt, ser på, hvordan sociale medier bliver brugt i praksis i unges og forældres dagligdag, viser der sig et helt andet nuanceret og sammensat billede, end det vi ser i medierne, tilføjer professor Lian Malai Madsen.
Online og offline er to sider af samme mønt
Under feltarbejdet gik det op for forskerne, at det liv, eleverne og deres familier lever, ikke altid kan deles op i et fysisk, ‘virkeligt’ liv og et online liv. I praksis er livet online og offline ofte vævet sammen i dag – og sådan har det faktisk været længe.
Det betyder blandt andet, at den socialisering, som de unge skulle håndtere som nystartede gymnasielever, i lige så høj grad fandt sted på sociale medier som i selve klasselokalet. Helt konkret fungerede Instagram, Messenger og Snapchat som fokuspunkter for klassernes fællesskab.
– De problemstillinger, som de unge skal forholde sig til i begyndelsen af deres gymnasietid, er grundlæggende ikke anderledes end tidligere; det handler om at blive enige om, hvordan man opfører sig over for hinanden i det nye fællesskab. Men teknologien giver selvfølgelig nogle andre muligheder og udfordringer end tidligere, siger lektor Astrid Ag og fortsætter:
– Der opstod fx en debat om, hvorvidt det var i orden at poste billeder – screen shots – af klassekammeraters online kommunikation, som ikke var tiltænkt hele klassen, i den fælles Messenger-tråd. Gymnasielever har jo altid talt om – og bagtalt – hinanden, men det er nyt, at man på den måde kan dokumentere, hvad andre har sagt, og det kan virke voldsomt. Det kan bruges som et magtmiddel, og de unge diskuterede derfor, i hvilke kontekster det skulle være tilladt at gøre det.
Ifølge Astrid Ag oplevede de unge her, at gymnasiets ledelse i deres håndtering af episoden fokuserede mere på, at der var anvendt en grim tone på Messenger end på praksisserne med at udstille hinandens tidligere skriverier. De unge gik selv mest op i sidstnævnte.
– For de unge handlede substansen i debatten altså ikke om tonen, men om en uhensigtsmæssig adfærd, de blev nødt til at opstille regler for i fællesskab, siger hun.
Omsorg eller kontrol?
I den nære kommunikation i familierne kan forskerne genkende de samme problemstillinger, som altid har været i kommunikationen mellem teenagere og deres forældre. Men med teknologien opstår der også her nye dilemmaer.
– I familierne, som vi fulgte, bidrog telefonerne og de sociale medier til, at forældrene kunne involvere sig mere i deres børns liv. Det var lige fra lavpraktiske hverdagspraktikaliteter om madpakker til kommunikation om, hvordan de unge kom sikkert hjem fra fest, forklarer Andreas Candefors Stæhr.
Sådan noget har forældre altid talt med deres børn om, men med telefonerne kan de gøre det på alle tider af døgnet, også mens de unge er ude af huset. Og spørgsmålet er, om omsorgen og involveringen risikerer at kamme over i kontrol og overvågning?
– Man kan faktisk ikke svare entydigt på, om det er positivt eller negativt. For det kan være begge dele, siger Lian Malai Madsen. Hun uddyber:
– Vi ser i nogle familier, at den tætte kontakt gennem mobiltelefoner faktisk betyder, at forældrene giver de unge friere rammer og mulighed for selv at træffe beslutninger, hvis bare de er tilgængelige. Så i de tilfælde kan man argumentere for, at de unge bliver mere selvstændige. Det modsatte kan selvfølgelig også være tilfældet. Men det kan man kun se, hvis man undersøger, hvordan familierne bruger telefonerne i deres dagligdag, og hvilke aftaler de laver med hinanden i fællesskab om telefoner og sociale medier.
Det er nemlig, understreger Andreas Candefors Stæhr, mennesker, der bruger teknologien, og det er derfor afgørende, at vi tilegner os viden om, hvordan mennesker rent faktisk bruger den ude i virkeligheden. Kun på den måde kan vi som samfund træffe de rigtige beslutninger om nye teknologier.
Læs mere om
Kontakt:
Lektor Andreas Candefors Stæhr
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Københavns Universitet
Telefon: 35 33 57 47
Mail: andst@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
Mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
