PRM / Et tilfældigt møde kan ændre alt: Dantaxi efterlyser din bedste taxioplevelse

    Pressemeddelelse fra Dantaxi 4×48 A/S

    Christian Carion’s nyeste film, Madeleines Paris, handler om den 92-årige Madeleine, som skal flytte på alderdomshjem, og hendes møde med taxachaufføren Charles, der skal bringe hende derhen. På vej til alderdomshjemmet accepterer Charles at køre Madeleine forbi alle de steder, der har haft en stor betydning for hendes liv, og der udspiller sig en særlig og livsændrende venskabsoplevelse. Filmen er en fortælling om et unikt venskab, der med latter og charme går lige i hjertet.

    Taxiselskab efterlyser anderledes taxioplevelser

    I forbindelse med filmens premiere i danske biografer den 28. september efterlyser taxaselskabet Dantaxi de bedste og mest specielle taxioplevelser fra danskerne. Kommerciel direktør i Dantaxi, Vibeke Wolfsberg, forklarer hvorfor, at selskabet gerne vil have de anderledes taxihistorier frem i dagens lys:

    Det som filmen så smukt fortæller os er, hvor fantastisk et rum en taxi er. Det er langt fra altid, vi hører om det, og derfor synes vi, at Madeleines Paris er en virkelig god anledning til at få danskerne til at fortælle os om deres bedste oplevelser i en taxi. Måske en oplevelse, der ligesom i filmen, er med til at ændre ens liv, siger Vibeke Wolfsberg.

    null
    De altovervejende hovedroller i Madeleines Paris spilles af Line Renaud og Dany Boon – men Paris og ikke mindst en parisisk taxi indgår som to meget vigtige elementer.

    Filmens instruktør: “Taxituren er et menneskeligt møde, der nogle gange kan ændre alt”

    Filmens franske instruktør, Christian Carion, har netop besøgt Danmark, og fik i den forbindelse blandt andet lejlighed til at køre i en dansk taxi. Christian Carion er optaget af taxien som et helt særligt sted, hvilket kommer til udtryk i hans nyeste film:

    Jeg kører ofte taxi i Paris, og for mig er det at køre taxi et helt specielt øjeblik. Der er ikke så mange tidspunkter på dagen, hvor du i ro og mag har mulighed for at tale med et fremmed menneske helt uden forpligtelser. Måske er det lige præcis derfor, at du i mødet med en taxichauffør tør dele ting, du ikke har fortalt andre, fordi du ved, at når turen er slut, går dagen videre. For mig er taxituren ikke bare en måde at rejse på, det er et menneskeligt møde, der nogle gange kan ændre alt, siger Christian Carion.

    Det er disse særlige øjeblikke, taxiselskabet håber, at danskerne vil fortælle mere om. Derfor udlodder de I samarbejde med den danske distributør Angel Films et antal billetter til “Madeleines Paris”.

    Skriv til Dantaxi om din særlige taxioplevelse

    Alt hvad man skal gøre, er at skrive et par linjer på Dantaxis Facebook eller Instagram profiler om ens helt særlige taxioplevelse  – gerne under hashtagget #minbedstetaxatur. Så har man chancen for at vinde to billetter til filmen. Konkurrencen gælder i hele landet til alle biografer, hvor filmen vises.

    Premiere den 28. september

    Filmen har premiere den 28. september i biografer over hele landet. 

    Kontakt:

    Presseafdeling kan kontaktes direkte på tlf.: +45 28 40 51 48 email: presse@dantaxi.dk

    Kommunikationschef Rasmus Krochin tlf.: +45 28 40 51 48 email: rs@moovegroup.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13727616?publisherId=13559658&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **