PRM / Nu kan danske virksomheder samle lønudbetaling til internationale og amerikanske medarbejdere på én platform

    Pressemeddelelse fra Deel Danmark

    I dag har flere og flere virksomheder medarbejdere fordelt over hele kloden. I 2021 havde danske virksomheder tilsammen lidt over 15.000 datterselskaber i udlandet, mens der i 2019 var 882 danske datterselskaber i USA. Det tal steg med 99 fra 2019 til 2021. Med en global arbejdsstyrke er det en udfordring for mange virksomheder at ansætte, betale og styre deres teams under et samlet HR- og lønningssystem og samtidig sikre overensstemmelse med gældende lovgivning, og det kan kræve alt fra 6 og helt op til 20 forskellige HR-systemer. Den udfordring har Deel en løsning på. 

    Deel samler flere HR-systemer under ét
    Deel introducerer Payroll Connect med endnu mere fleksibilitet, så virksomheder kan samle alle lønudbetalinger på Deels platform. Helt konkret får man mulighed for at samle alle lønudbetalingsdata i en standardiseret brutto til netto-rapport, der giver et ensartet og strømlinet overblik over lønudbetalinger fra både Deel og lokale leverandører i den ønskede valuta. På den måde har det aldrig været nemmere at holde overblik over globale lønudbetalinger. 

    “Der ligger en stor opgave for danske virksomheder ift. hele tiden at holde sig compliant med gældende lovgivning på tværs af landegrænser. Med Payroll Connect har den opgave aldrig været nemmere. Når virksomheder samkører alle lønudbetalinger på Deels platform sikrer vores juridiske eksperter, at den gældende lovgivning for hvert land er overholdt. Så i stedet for at bruge unødig tid på juridiske praktikaliteter, kan virksomhederne fokusere på at drive forretning og udnytte markedspotentialet i udlandet,” siger Nicolai Dam Hansen, Regional Lead hos Deel i Danmark.  

    Deel tilbyder udover global payroll også muligheden for at rekruttere remote arbejdskraft gennem deres platform. Deel forenkler alle aspekter af styringen af et globalt team, fra kultur og onboarding til visum og compliance. Deel blev etableret i april 2019 og åbnede kontor i Danmark sidste år. Globalt er Deel til stede i mere end 150 lande og har mere end 20.000 globale virksomhedskunder. Deel Danmark har p.t. mere end 150 danske kunder. 

    Læs mere om Deels internationale løsninger her

    Kontakt:

    Rikke Rose Kjær Bendtsen email: rikke.bendtsen@grey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13727579?publisherId=13561197&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **