Pressemeddelelse fra PwC
Carina Ohm har et bredt netværk og dyb forretningsforståelse inden for sustainability-området. Hun har flere års erfaring som konsulent og bidrager via sin faglige viden med løsninger til kunder inden for sustainability og den grønne omstilling af vores samfund. Hendes specialområde omfatter Sustainability Assurance og Sustainability rådgivning, herunder bl.a. rådgivning om nye og kommende lovkrav til ESG-rapportering, udvikling af Sustainability strategier, ESG due diligence mv.
“Jeg ser meget frem til at bidrage til PwC’s position som markedsleder inden for denne helt afgørende agenda. Som rådgiver for dansk erhvervsliv og det offentlige er jeg drevet af at være med til at gøre en forskel og sikre omstillingen til en mere bæredygtig fremtid,” fortæller Carina Ohm, partner i PwC.
Fordobling af medarbejdere inden for Sustainability
PwC styrker sin position inden for Sustainability med ansættelsen af Carina Ohm, og som en del af sin strategi, Tillid25, har PwC et mål om at fordoble antallet af medarbejdere, der arbejder med sustainability. PwC’s ESG-profiler er dels de 60 ESG-specialister, der i dag er ansat i PwC’s sustainability-team, dels de ESG-revisorer, skatteeksperter samt konsulenter, der arbejder med data, processer, mv. PwC har således kompetencer, der dækker både i dybden og bredden.
“Dansk erhvervsliv står over for en enorm udfordring med at leve op til de nye og kommende krav til ESG-rapportering som bl.a. omfatter CSRD, EU-Taksonomien og Disclosure-forordningen. For at kunne leve op til disse lovkrav skal virksomheder bl.a. have styr på ESG-data, politikker, procedurer, mv. inden for alle de ESG-områder, hvor virksomhederne har en væsentlig påvirkning, eller som er forbundet med særlige risici. Det kræver, at virksomhederne har adgang til de rette ESG-kompetencer, og derfor investerer PwC massivt i kompetenceudvikling i disse år,” understreger Carina Ohm.
Akut mangel på ESG-kompetencer
Virksomhedernes betydelige rolle og ansvar i den grønne omstilling af vores samfund har resulteret i en akut mangel på ESG-kompetencer i mange virksomheder. PwC ønsker at være med til at løse denne samfundsudfordring ved bl.a. at ansætte nye talenter og sikre kompetenceudvikling af sine medarbejdere. Knap halvdelen af PwC’s medarbejdere har allerede været på ESG-kompetenceudviklingskursus, og inden længe samles yderligere 100 dedikerede sustainability-profiler med det formål at sikre en holistisk tilgang til erhvervslivets udfordringer på tværs af eksperternes forskellige ESG-kompetencer.
“At få løftet kvaliteten af bl.a. dataindsamlingen inden for sustainability hos virksomhederne, så rapporteringen af ESG-data kommer på niveau med kvaliteten af de finansielle, ser jeg som en af dansk erhvervslivs vigtigste udfordringer. I PwC ønsker vi at være en del af løsningen, men det er samtidig afgørende, at virksomhederne også selv opruster med kvalificerede medarbejdere på området,” fortæller Carina Ohm.
Det haster med at blive klar til ny lovgivning
De nye krav om rapportering af virksomhedernes ikke-finansielle aftryk inden for klima, miljø, social ansvarlig og god selskabsledelse (ESG) rammer allerede de største virksomheder i år, og de har nu kun tre måneder til at få styr på processer til at fange ESG-data. Så tidsmæssigt er der en klar udfordring.
“De nye ESG-rapporteringskrav til virksomhederne er kommet meget hurtigt, og vinduet for, hvornår de største danske virksomheder skal nå at fange data ind, lukker meget snart,” slutter Carina Ohm og tilføjer at sikre netop datadelen ligger i hjertet af PwCs forretning og i forlængelse af vores kompetencer som revisorer i PwC.
Carina Ohm kommer fra en stilling som partner og leder af EY’s danske sustainability-afdeling, hvor hun har været i en lang årrække, og hvor hun har rådgivet 100+ kunder i ikke-finansielle og finansielle virksomheder.
Privat er Carina Ohm gift med Christian Ohm, og sammen har de børnene Christoffer (19 år) og Cecilie (16 år).
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **