Pressemeddelelse fra Furesø Kommune
Med aftalen er ønsket at fortsætte de gode indsatser, der allerede arbejdes på i Frivilligcenter Furesø. Fx med Røde Kors Café, der skaber rammen om Kvindecaféen for flygtninge- og indvandrerkvinder og deres børn. Her er der cykeltræning om søndagen samt sociale tilbud til børnefamilier. 10-12 frivillige hjælper de cirka 100 kvinder og børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der bruger tilbuddet. Der ydes lektiehjælp og hjælp til at lave job- og uddannelsesansøgninger. Bydelsmødrene i Furesø er også en del af Kvindecaféen.
Partnerskabsaftalen, der skal sikre indsatsen i 2023-2025, blev godkendt af udvalget Handicap, Social og Psykiatri den 6. september, og aftalen er på Furesø Kommunes vegne underskrevet af udvalgsformand Hasan Yilmaz (A).
“Jeg vil gerne kvittere for det store og betydningsfulde arbejde, Frivilligcenter Furesø yder sammen med foreningerne og alle vores frivillige borgere,” siger formand for Handicap, Social og Psykiatriudvalget Hasan Yilmaz (A) og tilføjer: “Jeg håber, at vi med fortsættelse af partnerskabsaftalen lykkes med at få endnu flere borgere gjort aktive i det frivillige arbejde”.
“‘Kom og vær med’ er en gennemgående overskrift for byrådets 2030-mål for fremtidens Furesø. Frivilligcenter Furesø og Furesø Kommune er enige om, at der frem mod 2030 er brug for et endnu stærkere frivilligt engagement, og at flere furesøborgere skal finde glæde ved at påtage sig forpligtelser over for fællesskaberne.
Konkret lægger Furesø Frivilligcenter op til indgåelse af partnerskaber med Furesø Kommune og andre relevante aktører omkring indsatser med henblik på styrkelse af civilsamfundets rolle i kommunen.
“Partnerskaberne skal blandt andet understøtte, at flere unge Furesøborgere, som er uden for det etablerede foreningsliv, bliver en aktiv del af et frivilligt fællesskab, og at foreningernes parathed til at tage imod socialt udsatte og ‘de foreningsløse’ styrkes,” fortæller Susanne Olsen, fungerende forkvinde for frivilligcenterets bestyrelse.
Et andet ønske, som partnerskabsaftalen skal være med til at indfri, er, at flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk bliver en del af et fællesskab, fx gennem etablering af tværkulturelle netværksgrupper.
Fakta
- Frivilligcenter Furesø virker til gavn for lokalsamfundets borgere og er en naturlig samarbejdspartner i samspil med andre frivillige foreninger, organisationer, offentlige myndigheder og erhvervslivet.
- Frivilligcenter Furesø formidler kontakt mellem borgere, der ønsker at være frivillige, og de foreninger, som har behov for dem.
- Læs mere på
- Furesø Kommune har masser af muligheder for dig, der gerne vil bidrage med en frivilligindsats på
Kontakt:
Hasan Yilmaz (A) email: hyi@furesoe.dk
fungerende forkvinde for bestyrelsen i Frivilligcenter Furesø Susanne Olsen email: susanne@danskhandicapforbund.dk
Kommunikation tlf.: 72354012 email: kommunikation@furesoe.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **