PRM / PsykInfo sender livetalk om at være pårørende til et menneske med en psykisk lidelse og misbrug

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Når et menneske både har en psykisk lidelse og et misbrug af alkohol og/eller stoffer, kaldes det en dobbeltdiagnose. Nogle udvikler måske et misbrug for at lindre smertefulde psykiske symptomer. Omvendt kan psykiske lidelser udvikle sig som følge af misbrug.

    I PsykInfos livetalk sættes der fokus på, hvilken rolle man kan have som pårørende, når det menneske, som har en dobbeltdiagnose, bevæger sig i retning af at skabe et meningsfuldt liv. En psykolog fortæller om, hvilke udfordringer pårørende kan blive ramt af, og hvad der kan være støttende i processen. Herudover deler en EN AF OS ambassadør sine personlige erfaringer med dobbeltdiagnose, og hvad der var hjælpsom støtte fra de pårørende på vejen til at få det bedre.

    Livetalken er et online arrangement, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames. Det kræver ikke tilmelding at deltage. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.

     

    TID & STED:
    Dato: Onsdag den 27. september 2023

    Tid: Kl. 19.00-20.00

    Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland

    Kontakt:

    Anne Mette Billekop tlf.: 40 36 53 78

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13725984?publisherId=13560143&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **