Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
For otte år siden blev jordens såkaldte planetære grænser, jordklodens biofysiske grænser, sidst opgjort. Allerede dengang var fire ud af ni af grænserne overskredet.
| Hvad er planetære grænser? |
De ni planetære grænser repræsenterer processer, der er nødvendige i reguleringen af Jordens miljøtilstand, og som samtidig er kraftigt påvirket af menneskets aktiviteter. De omfatter blandt andet klimaforandringer, biodiversitet, forsuring af verdenshavene, forbrug af ferskvand og arealanvendelse. Planetære Grænser er introduceret som et koncept til fagligt at engagere sig i arbejdet med at forstå menneskets forhold til jordklodens globale miljø. Første artikel blev publiceret i 2009, og konceptet er siden blevet opdateret i takt med, at nye forskningsresultater er kommet til. “Earth beyond six of nine Planetary Boundaries” er titlen på tredje opdatering, der netop er publiceret i Science Advances. |
Nu ser det endnu værre ud. For tredje gang er grænserne nemlig opgjort, og resultaterne fra det nye studie viser, at seks grænser nu er overskredet. Bag studiet står 29 forskere fra otte forskellige lande, og de er ledet af Katherine Richardson, der er professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Globe Institute, Københavns Universitet.
“Det er ikke ensbetydende med dommedag, at seks ud af ni planetære grænser er overskredet, men det er et klokkeklart advarselssignal. Vi kan tænke på jordkloden som en menneskekrop, og de planetære grænser som blodtrykket. Et blodtryk på 120 over 80 er ikke ensbetydende med et slagtilfælde, men det øger risikoen betydeligt, og lægen ville sætte målrettet ind for at mindske blodtrykket,” forklarer Katherine Richardson og fortsætter:
“For vores egen og vores efterkommeres skyld er vi nødt til at lette trykket på disse ni kritiske dele af Jordens økosystem.”
I studiet peger forskerne på en sikkerhedszone, “Safe Operating Space”, som vi bør holde os indenfor for at sikre, at jordklodens miljø og klima ikke bringes ud af balance, og på den måde fremkalder potentielt uigenkaldelige ændringer i jordklodens miljøforhold.
For kun én de planetære grænser, nemlig nedbrydelsen af klodens ozonlag, går udviklingen i den rigtige retning takket være Montreal-protokollen, en global aftale fra 1987, som forbyder udslip af ozonnedbrydende stoffer i miljøet.
Behov for nye regnemodeller
Jordkloden udgør et komplekst økosystem, hvor interaktionen mellem livet på Jorden, dvs. biodiversiteten, og klimaet har bestemt jordklodens overordnede miljøtilstand i over tre mia. år.
Forskerne benytter den nyeste viden om Jordens økosystem til at identificere grænserne for, hvor meget vi kan tillade os at påvirke forskellige dele af økosystemet uden at risikere, at Jordens overordnede miljøtilstand ændrer sig væsentligt fra den, der har understøttet udviklingen af det moderne samfund.
Og verdenssamfundet har allerede øjnene rettet mod klimaet, hvor Parisaftalen fra 2015 for eksempel definerer grænser for den globale udledning af drivhusgasser.
Dog viser det nye studie, at det ikke vil være muligt at forudse jordklodens fremtidige miljøforhold, medmindre man også udvikler modeller, der kan tage højde for interaktionen mellem klima og biodiversitet samt påvirkning fra ændringer i de øvrige planetære grænser:
“Med planetære grænser som ramme ønsker vi at råbe vagt i gevær i det internationale samfund som advarsel om, at vores jordklode er i fare for at forandre sig på en måde, hvor den ikke længere kan understøtte civilisationen, som vi kender den,” siger Katherine Richardson og afslutter:
“Forhåbentlig kan studiet bidrage til at sætte fokus på et mindsket forbrug af Jordens ressourcer, som er bydende nødvendigt, hvis vi ønsker at bevare og beskytte planetens stabilitet.”
| Katherine Richardson |
| Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Globe Institute, Københavns Universitet. Katherine er samtidig leder af Dansk-Islandsk Havforskningscenter (ROCS) samt leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. |
Kontakt:
Pressemedarbejder Sascha Kael Rasmussen tlf.: 93565168 email: sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
