PRM / Erhvervsleder bliver ny forperson i Rådet for Grøn Omstilling

    Pressemeddelelse fra Rådet for Grøn Omstilling

    Rådet for Grøn Omstilling er en af de dygtigste danske NGO’er, der beskæftiger sig med den absolut vigtigste samfundsmæssige problemstilling i vores levetid,” siger Sparrevohn, der sidder i en række bestyrelser og har en lang karriere i konsulentbranchen fra bl.a. McKinsey og QVARTZ.

    I mere end tre årtier har Rådet for Grøn Omstilling (RGO) – og dets forløber Økologisk Råd – rådgivet og oplyst om den grønne omstilling af samfundet. RGO har lagt en ny strategi, der skal accelerere omstillingen til et klimapositivt samfund i 2040 og en regenerativ økonomi, der giver mere til naturen, end man tager og udleder.

    Som en uafhængig tænke- og handletank vil RGO bidrage med faglig viden og indgå stærkere partnerskaber, der kan hjælpe politiske og økonomiske beslutningstagere i Danmark, i Norden og i EU til at træffe mere fremsynede og robuste beslutninger til gavn for den grønne omstilling.

    Christian Sparrevohn glæder sig til sammen med resten af bestyrelsen og sekretariatet at gennemføre den strategiske nyorientering i rådets arbejde.

    Rådet er i en meget positiv faglig udvikling og dets saglige, faktabaserede stemme er med til at gøre alle aktører i debatten klogere og mere handlingsmotiverede,” siger han og fortsætter: “For mig, med min personlige og professionelle baggrund, er det et yderst meningsfyldt sted at yde en indsats. Sammen med ledelse, medarbejdere og resten af bestyrelsen vil jeg have fokus på at hjælpe RGO til at blive endnu stærkere, internt og eksternt.

    Christian Sparrevohn afløser Tue Damsø, der er seniorkonsulent og projektleder i CONCITO. Tue Damsø har i otte år været forperson i RGO, og han giver nu stafetten til en erhvervsleder, der har rådgivet mange førende danske virksomheder om, hvordan de mindsker deres CO2-fodaftryk.

    Christian Sparrevohn er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og er master i public policy fra Harvard Kennedy School.

    Kontakt:

    Direktør Bjarke Møller tlf.: +45 5156 1915 email: bjarke@rgo.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13725097?publisherId=13561517&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **