PRM / Oplev billedkunsten lyse op ved Bagsværd Station

    Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune

    Hver dag i vintermånederne vil man efter mørkets frembrud og frem til midnat kunne se lysværkerne, der bliver projekteret op på gavlen ved Bindeleddet, Bagsværd Station.

    Hver tredje uge vil du kunne opleve et nyt værk. De deltagende kunstnere er Christian Lemmerz, Michael Kvium, Cathrine Raben Davidsen, Tal R, Dorte Naomi, Alexander Tovborg og Don John, der også har kurateret og stået for projektet.

    Kom til afsløring af det første værk
    Det første værk afsløres ved et lille arrangement på Bindeleddet ud for Ryby Hvidevarehus mandag 2. oktober kl. 19.00.

    Borgmester Trine Græse holder tale, og der er gratis kaffe fra kaffevogn til alle fremmødte.

    Det første værk er udført af billedkunstner Cathrine Raben Davidsen, der fortæller om værket ved afsløringen. Cathrine Raben Davidsen er uddannet fra Kunstakademiet i 2003. Hendes værker er blandt andet en del af samlingen på Statens Museum for Kunst, Trapholt og Kunsten i Aalborg.

    Værkerne bliver vist fra oktober til marts i de kommende tre år, og er et led i byrådets ønske om mere kunst i byrummet.

    Kontakt:

    Yderligere information: Fritidskonsulent Rikke Clausen, Kultur, Fritid og Unge, Gladsaxe Kommune, mobil: 30 32 34 88

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13725290?publisherId=13559514&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **