PRM / STARK åbner ny forretning i Rødekro

    Pressemeddelelse fra STARK Danmark

    Professionelle håndværkere og gør-det-selv folket i Sønderjylland kan se frem til en endnu bedre kundeoplevelse, når STARK den 21. september åbner ny forretning i Rødekro.

    På Skånevej – mindre end én kilometer fra E45 – har STARK etableret et stort byggecenter, der skal forbedre servicen af byggecenterkædens sønderjyske kunder. Det sker bl.a. ved at tilbyde et omfattende varesortiment, en stor afdeling med udlejning af maskiner til byggeri, effektiv distribution af varer og byggematerialer samt ikke mindst kompetent rådgivning.

    “Vi har længe været på udkig efter et godt sted i Sønderjylland, og det har vi fundet her i Rødekro, der ligger optimalt mellem vores forretninger i Sønderborg, Ribe og Kolding. I Rødekro er vi placeret lige ved motorvej E45 og blot tre kilometer fra Aabenraa og bliver meget mere tilgængelige for vores sønderjyske kunder. Dermed kan vi forbedre servicen af vores kunder i lokalområdet,” siger regionsdirektør i STARK Erik Storm.

    Erfaren og lokal direktør

    Blandt de erfarne medarbejdere er forretningens nye trælastdirektør Michael Mamsen, der selv er sønderjyde og bor i området. Han har arbejdet i den lokale trælast-branche gennem mere end 20 år.

    “Jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven i Rødekro. Sammen med mine dygtige og dedikerede medarbejdere med stort kendskab til de lokale forhold er det vores mål at blive de lokale håndværkeres foretrukne byggepartner. Ikke bare ved hjælp af konkurrencedygtige priser, men ved at tilbyde kunderne den bedste service på alt fra rådgivning til vareudvalg og logistik. Vi ser et stort potentiale i denne del af Sønderjylland. Hidtil har det været en ‘hvid plet’ på landkortet for STARK, men nu er vi her med alle de tilbud og services vi kan tilbyde kunderne ved at være en del af Danmarks største forhandler af byggematerialer,” siger Michael Mamsen.

    Varm velkomst

    STARK Rødekro er allerede blevet taget godt imod af områdets håndværkere. Siden åbningen af et mindre salgskontor i december, har man haft travlt med at indrette en ny forretning samt opføre nye haller på adressen. Den 21. september står det hele klar.

    “Sammen ser vi frem til at vise, hvad vi kan, og at vi altid er klar til at gå den ekstra mil for kunderne,” siger Michael Mamsen.

    STARK Rødekro har åbent alle hverdage fra kl. 6 til 17 og fra 8 til 12 på lørdage.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Jens Velling tlf.: 28409998 email: jevel@stark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13725088?publisherId=13560859&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **