PRM / PRESSEINVITATION: Pressen er inviteret med til Danmarks største Sportstech Festival

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Der vil være AI, robotteknologi, virtual reality, apps, videoanalyse og meget mere, når DIF Innovation Lab den 21. september kl. 09-17 samler alt det bedste og alle de skarpeste hjerner i krydsfeltet mellem sport, innovation og teknologi.

    Til Sportstech Festival 2023 bliver du klogere på, hvordan teknologi er med til at udvikle idrætten – både i forhold de berømte små marginaler, der gør forskellen mellem guld og sølv til OL, og hvordan foreningslivet drives bedst og mest effektivt.

    Festivalen består af en blanding af paneldebatter fra scenen, udstillinger, ‘kom og prøv-områder’ og oplæg fra ikke bare Danmarks, men også nogle af verdens førende eksperter inden for sportstech.

    Du kan eksempelvis glæde dig til at høre om:

    • Livestreaming af sport – et etisk dilemma
    • Dommerteknologi – hvad betyder det for sporten?
    • Investering i sportstech – er der økonomi i det?
    • Data – hvem ejer den, og hvordan må den bruges?
    • Fremtidens sport med AI
    • Hvordan bruger man data til at træffe taktiske beslutninger

    Pressen kan tage billeder, interviewe oplægsholdere, sportsinnovatører, sportsfolk og andre gæster, og der vil være gode tv/billed-muligheder, da festivalen også er et kig ind i fremtiden med produkter, som kan ses og opleves.

    Udvalgte oplægsholdere/paneldeltagere:

    • Juan Busso, Senior Football Data Scientist, FIFA – Hvordan arbejder FIFA med brug af data til kommerciel brug?
    • Rasmus Larsson, Digital Engagement Director, Hawk-Eye, Pulselive, Beyond Sports – Hvordan kan teknologi bruges og spredes ud til flere sportsgrene og klubber?
    • Simon Bastiansen, Kommerciel Direktør, DIF & TD Kommerciel – Ekspert på sportens kommercielle partnerskaber.
    • Anja Bach Eriksson, Direktør, Langsigtet Dansk Kapital – ATP – Investeringer for 500 mio. kr. i danske sportstech startups.
    • Lars Jørgensen, Assisterende håndboldlandstræner for kvinder – Brug af data til taktiske beslutninger i håndbold.

    Pressetilmelding sker hos Jakob Draminsky, jdr@dif.dk, 28893678

    Læs meget mere om programmet og oplægsholderne til Sportstech Festival 2023.

    Kontakt:

    Souschef / OL-presseansvarlig Jakob Draminsky tlf.: 28893678 email: jdr@dif.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13723408&publisherId=1874227&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **