PRM / Millioner af træer skal plantes: Hedensted Kommune indgår nyt samarbejde for mere skov

    Pressemeddelelse fra Growing Trees Network

    Lodsejere, borgere og virksomheder inviteres med

    Hedensted Kommune beder nu lokale borgere, særligt jordejere, om at komme med forslag til, hvor der kan plantes nye skove. Herefter udvælges nye skovområder i samarbejde med lodsejere, der ønsker at lægge jord til. Trædonorerne giver tilskud via Growing Trees Network, som sikrer lodsejerne et attraktivt tilskud. Sponsorer modtager certifikater, oplistning på Growing Trees Networks hjemmeside og inviteres løbende til håndplantning af træer i de nye Folkeskove.

    Skov kan lagre CO2, beskytte grundvand, fremme biodiversitet og give bedre rekreative muligheder i byer og lokalsamfund. Derfor skal der frem mod 2030 plantes minimum 830 hektar ekstra skov i Hedensted Kommune. Og yderligere 3300 hektar frem mod 2050. Det grønne tiltag inviterer Hedensted Kommune nu lokale lodsejere, privatpersoner og virksomheder til at tage del i.

    Informationsmøder

    Hedensted Kommune, Growing Trees Network og Naturplant afvikler som led i projektet informationsmøder om skovplantning:

    Den 19. september på Rådhuset i Juelsminde fra kl. 15.00 – 16.00
    Den 19. september i Rugekassen i Hedensted fra kl. 17.00 – 18.00
    Den 21. september i Administrationshuset i Tørring kl. 15.00 – 16.00

    Her kan interesserede høre om mulighederne og eksempler på virksomheder, der allerede i dag sponsorerer skovplantning. Møderne giver indblik i CO2-ejerskab, aktivering af skovsponsorater, plantedage og meget andet, så man får overblik over mulighederne i at deltage i et skovprojekt.

    Om samarbejdet

    De to stiftere af skovrejsnings NGOén Growing Trees Network Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen:

    – Skovrejsning er et rigtigt godt middel til at fremme CO2 optag, mere natur, hjælpe biodiversiteten og den grønne omstilling. Derfor er vi overbevist om, at vi også i Hedensted Kommune vil få et super godt samarbejde mellem lokale borgere, virksomheder og kommune, så vi kan løfte i flok og få plantet meget mere skov i Hedensted kommune.

    Frem til 30. november vil der derfor være mulighed for at indsende forslag til, hvor der kan plantes skov til Hedensted kommunes klimasekretariat. (Til runde 1).

    Herefter screenes de potentielle skovområder, så der så vidt muligt plantes skov på en måde, så der samlet set opnås den bedst mulige effekt i form af CO2-lagring, naturrigdom, nye rekreative områder og beskyttelse af grundvand.

    – Hedensted Kommune har valgt at indgå et samarbejde med Growing Trees Network og Naturplant for at få så meget fremdrift i skovrejsningen som muligt. Vi håndtere alle elementer af skovprojektet, så vi sikrer, at det bliver nemt og overskueligt for både lodsejere, borgere, virksomheder og kommune at komme hurtigt i gang med plante, forklarer Kim Nielsen & Lars Heiselberg Vang Jensen.

    FAKTA:

    • Hedensted Kommune vil frem mod 2030 plante minimum 830 hektar skov.
    • Frem til 30. november 2023 kan lodsejere indsende forslag til arealer, hvor der kan plantes skov. Herefter udvælges og udbydes en række skovprojekter i samarbejde med lodsejere, som fx virksomheder eller privatpersoner kan sponsorere. Forslag sendes til klima@hedensted.dk.
    • Virksomheder eller borgere, der ønsker at bidrage til skovplantning, kan sponsorere skov i forskelligt omfang. Man kan være med fra få træer og helt op til flere hektar. Et træ koster mellem 19 – 25 kr. inkl. moms – afhængig af skovtype. Heraf går 80 pct. til lodsejeren, som kompensation for brug af jorden.

    Der kan plantes tre forskellige typer af skov:

    • Folkeskov: Plantes på enten offentlig eller privat jord. Jordejer involveres i designfase og “får” klimagasoptaget samt fremtidig skovdrift og jagt.
    • Biodiversitetsskov: Plantes på privat jord. Udelukkende hjemmehørende arter med fokus på at styrke biodiversiteten og områdets eksisterende dyre- og planteliv. Jordejeren kan vælge, hvor stort et areal der ønskes til selvsåede træer.
    • Klimaskov: Plantes på privat jord. Fokus på rejsning af træarter, der binder særligt meget CO2 (op til 15 tons/CO2/år). Jordejer involveres i designfase og tilkommer fremtidig skovdrift. Klimagasoptaget tilkommer de donerende virksomheder.

    Fælles for alle skovtyperne er, at der er adgang for offentligheden, jf. gældende regler for færdsel i henholdsvis privat og offentlig skov.

    • Pr. hektar nyplantet skov plantes ca. 4000 træer, dog mindre, hvis der er søer, lysninger, stier eller andet, der skal tages hensyn til.
    • Et sponsorat inkluderer typisk mulighed for afholdelse af en plantedag, markedsføringsmateriale og via købet af træer til en klimaskov opnås CO2-ejerskab som lodsejeren afgiver mod en ekstrabetaling, der er inkluderet i prisen pr. træ. Hertil kommer, at der med skoven følger to års intensiv etableringspleje, med garanti for, at træer, der ikke overlever de to første år, erstattes af nye, hvis der er færre end 90% af træerne som har overlevet.

    Mere info lægges løbende på https://klima.hedensted.dk/ og https://www.growingtrees.dk/hedensted-kommune/

    Kontakt:

    KONTAKT:
    Lars Poulsen
    Formand for Udvalget for Vækst & Klima i Hedensted Kommune
    Mobil: 24 96 13 64
    Mail: Lars.Poulsen@hedensted.dk

    Marc Reseke
    Klima- og Partnerskabskoordinator i Hedensted Kommune
    Mobil: 21 37 04 27
    Mail: Marc.Reseke@hedensted.dk

    Lars Heiselberg Vang Jensen
    Direktør i Growing Trees Network
    Mobil: 40 15 35 94
    Mail: lars@growingtrees.dk

    Kim Nielsen
    CEO i Growing Trees Network
    Mobil: 31 13 01 03
    Mail: kim@growingtrees.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13724042&publisherId=13560681&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **