Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet
Siden 2008 har Aarhus Universitet uddelt prisen som æresalumne til en person med en uddannelse fra universitetet, der har brugt sin faglige baggrund til gavn for samfundet. I år går prisen til journalist, forfatter, ph.d. Lone Frank, som er uddannet i biologi fra Aarhus Universitet i 1992.
Hun får prisen for at sætte forskningsviden ind i større sammenhænge, løfte debatniveauet og styrke interessen for natur – og sundhedsvidenskab, medicin og teknologi i den brede befolkning.
Rektor Brian Bech Nielsen:
“Lone Frank har en fantastisk evne til at gøre kompleks viden relevant og nærværende. Derudover bidrager hun på smukkeste vis til, at læsere og lyttere bliver klogere på naturens mange mysterier og livet som helhed. Hun bruger sin forskerbaggrund til at bygge bro mellem videnskab og samfund. I en tid med fake news og desinformation er dygtige formidlere af velunderbygget viden som Lone Frank helt afgørende. Derfor er jeg meget glad for på Aarhus Universitets vegne at kunne overrække Lone Frank prisen som æresalumne”.
Lone Frank har været ansat på Weekendavisen siden 1998 og har ud over en stor journalistisk produktion lavet podcasts og skrevet bøger. Hertil kommer en ikke ubetydelig prisregn.
Første modtager af hæderen som æresalumne var H.K.H Kronprins Frederik og i 2022;
. børnelæge Vibeke Brix Christensen.Foto: Søren Kjeldgaard
Kontakt:
Henriette Stevnhøj tlf.: 20373086 email: stevnhoej@au.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **