Pressemeddelelse fra HusCompagniet A/S
Overvejer du at bygge nyt? Så skal du sætte X i kalenderen søndag den 24. september 2023 fra kl. 12-16, hvor HusCompagniet inviterer til Nybyggerdag i udvalgte udstillingshuse i hele landet.
Mellem kl. 13 og 14 vil der være oplæg fra pengeinstitutter, ejendomsmæglere og HusCompagniets egne byggerådgivere. Samtidig er der rig mulighed for at suge masser af inspiration til sig i udstillingshusene, der hver især byder på unikke indretninger, spændende materialevalg og forskellige arkitektoniske udtryk.
“Selv hvis man bare går med spæde overvejelser om at bygge nyt, så er det en god idé at møde op. Vi har sørget for, at man kan få alt at vide om at bygge nyt på én eftermiddag og samtidig får masser af inspiration,” fortæller Søren Haugaard, direktør for enfamiliehuse i HusCompagniet.
Skræddersyet drømmehjem
Som nybygger hos HusCompagniet får man skræddersyet sit drømmehjem præcis, som man vil have det. Både hvad angår arkitektur, plantegning og energibesparende løsninger.
“Hos os er der ikke noget, der er låst i standarder. Det er der mange kunder, der tror, når de kommer ind ad døren, men vi tegner alle huse fra bunden med udgangspunkt i de enkelte kunders individuelle ønsker,” forklarer Søren Haugaard.
Nybyggerdagen finder sted i disse byer:
Aalborg, Carl Nielsens Vej 15
Hornslet, Stadionvej 28
Herning, Helstrupvænget 22
Randers, Øksen 25
Kolding, Marielystvej 62
Odense, Hjortetakken 1
Skævinge, Dyreengen 6
Find programmet for de enkelte byer på
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **