PRM / Flere pladser til foredragsaften med Benjamin Koppel

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Benjamin Koppel, bragede ind på den litterære scene med sin første roman “Annas sang” i 2022. 

    Romanen er en slægtskrønike om den musikalske familie, Koppelman og bygger på Benjamins grandtante Hannahs næsten 100-årige liv. Hannah / Anna vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman i 1930’ernes København. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre. Og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde. Men i hendes jødiske familie betyder slægten og traditionerne alt. Hun bliver gift i Frankrig, og hendes musikalske drøm brister.

    En dramatisk og medrivende fortælling
    “Annas sang” er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed, flugt, kvindeundertrykkelse og passion for musik, men også om livsmod og kærlighed.

    Benjamin Koppel vil samtale med kulturformidler/bibliotekar Jens Kryger Nielsen om bogen og de beslægtede emner.  

    I efteråret fokuserer Næstved Bibliotek og Borgerservice på temaet “tid”. Foredraget med Benjamin Koppel er en del af dette.  

    Billetter til 50 kr. kan købes på www.naesbib.dk  

    Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.

    Kontakt:

    Bibliotekar Ida Eriksen tlf.: 5588 4013 email: ideri@naestved.dk

    Bibliotekar Jens Kryger Nielsen tlf.: 55884136 email: jknie@naestved.dk

    Bibliotekar, kulturformidler Vibeke Sølling tlf.: 5588 4123 email: visje@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13722252&publisherId=13559612&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **