Pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet
Lektor Anders P. Tøttrup er uddannet biolog, og er leder af Statens Naturhistoriske Museums afdeling for Citizen Science-projekter; videnskabelige projekter, hvor borgere inviteres til at hjælpe med at indsamle og analysere data. Nu går museet et skridt videre, for Anders P. Tøttrup optages på et såkaldt ‘professor track’, hvor målet er, at der oprettes et nyt professorat i Citizen Science.
På trods af, at der er en stigende interesse for at benytte Citizen Science som en del af forskningsprojekter over hele verden, bliver Anders P. Tøttrups professorat øjensynlig det første af sin slags.
Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, ser det som et vigtigt skridt for at skabe bedre rammer for en stadig vigtigere del af forskningsarbejdet.
– Citizen Science har en voksende rolle i mange projekter. For når skoleelever, foreninger og naturinteresserede privatpersoner indsamler data året rundt over hele landet, får forskerne en helt unik viden, som vi ikke kunne få på anden måde. Det er vigtigt, ikke mindst i dag, hvor klimakrisen og menneskenes påvirkning medfører store forandringer i naturen. Samtidig opnår vi en demokratisering af den forskning, vi bedriver. Derfor har vi valgt at gøre Citizen Science til en endnu mere central del af vores forskning, ved at oprette et professorat, der fokuserer på, hvordan vi bedst anvender de vigtige ressourcer som naturinteresserede borgere giver os, fortæller Peter C. Kjærgaard.
Museet har arbejdet aktivt med Citizen Science gennem mange år, og Anders P. Tøttrups afdeling har stået i spidsen for en lang række projekter, som har flyttet hegnspæle for, hvad forskerne kan opnå, blandt andet gennem samarbejde med borgere, skole- og gymnasieelever og foreninger.
Se liste med eksempler under Fakta.
– Jeg er rigtig glad for den mulighed, som jeg nu har fået for at sætte ekstra fokus på Citizen Science. Jeg skal både arbejde med udviklingen af nye projekter og med ‘the Science of Citizen Science’. Det vil sige, at jeg skal forske i, hvordan vi udvikler rammerne, så endnu flere forskellige grupper af privatpersoner, elever og studerende bliver interesseret i at hjælpe os med forskningen. Og så selvfølgelig, hvordan vi sikrer, at den data, vi får ind, bliver kvalitetssikret og gjort tilgængeligt for andre forskere, siger Anders P. Tøttrup.
Han ser et stort potentiale i at åbne universiteterne op med Citizen Science, da det giver bedre resultater for selve forskningen. Samtidig øger deltagelsen i projekterne befolkningens tillid til videnskaben, og de resultater forskerne kommer med.
– Det er en vigtig faktor, for vi er i stigende omfang omgivet af misinformation, der manipulerer holdninger og strømninger i samfundet. Her er Citizen Science med til at give videnskaben et sundt og stærkt fundament af tillid. Samtidig kan vi se, at dem, der deltager i projekterne, får en øget interesse for naturvidenskaben. Det er især vigtigt blandt de unge, som jo gerne skulle være den næste generation af forskere, siger Anders P. Tøttrup.
Det er ikke kun forskerne, som har set de store muligheder i at få hjælp af borgerne til at indsamle vigtig viden. Anders P. Tøttrup har oplevet en stadig stigende interesse for at støtte projekterne fra de mange private fonde på forskningsområdet.
– Mange danske fonde er meget progressive, og de har set, at projekterne er dybt seriøse, og de resultater, vi opnår, er fuldstændig uundværlige, når vi skal indsamle og undersøge store mængder af materiale. Samtidig får vi også stadig tættere samarbejder med foreninger og grønne organisationer, som ser en mulighed for at give deres medlemmer en god oplevelse, samtidig med, at de bidrager til at give os et bedre overblik over naturens tilstand. Vi har kun kradset i overfladen af muligheder, så jeg glæder mig rigtig meget til at fortsætte arbejdet med et utrolig spændende forskningsområde, slutter Anders P. Tøttrup.
Fakta
Citizen Science
Læs mere om museets projekter på
I dag benytter museet Citizen Science-baseret forskning inden for biologi, arkæologi og geologi.
- Et godt eksempel på nye områder, hvor Citizen Science kan skabe store resultater for både forskere, undervisere og elever i gymnasierne, er Next Generation Lab. Her artsbestemmer gymnasieelever originalt, organisk arkæologisk materiale med nye metoder inden for proteinkemi. Resultaterne bruges af universitetets forskere, og gymnasierne er selv med til at give ny viden om livet i middelalderbyerne tilbage til de lokale museer, som bidrager med det arkæologiske materiale.
- Også skoleeleverne bliver inddraget. For eksempel i dette års Masseeksperiment, som udføres i samarbejde med Astra. Her er det skolelever, som kortlægger forekomsten af mos, lav og bjørnedyr. Elever over hele landet har indsamlet prøver, som blev sendt ind til forskerne, der bliver bedre i stand til at kortæge mosser, laver og ikke mindst de små bjørnedyr, som regnes for et af de mest hårdføre dyr i verden
- I Find Foråret hjælper naturinteresserede frivillige forskerne med at udforske hvor og hvornår forskellige forårstegn viser sig. Baggrunden er klimakrisen, som påvirker hvornår forskellige arter er aktive i naturen.
- Et af de ældste Citizen Science-projekter i Danmark er ringmærkning af vildtlevende fugle. Her er det fugleinteresserede privatpersoner, som oplæres i at indfange og ringmærke fugle, så forskerne opnår viden om fuglenes trækruter, levealder og dødsårsager.
- Arter er et samarbejde imellem Statens Naturhistoriske Museum og Miljøstyrelsen. er en app og en hjemmeside, hvor naturinteresserede kan indberette fund af planter og dyr i den danske natur. Når man benytter værktøjet Arter, hjælper man med at indsamle og gøre data om Danmarks natur tilgængelig for forskere, naturforvaltere og andre naturinteresserede. Undervejs lærer man mere om de vilde arter i haven eller i den lokale park eller skov.
- Det handler ikke kun om, hvordan naturen har det. Projektet ‘Danmark Udforsker Fossiler’ inviterer alle interesserede til at gå på fossiljagt på stranden, ved klinter, og i grusgrave. Ved at tage udgangspunkt i spor fra fortiden, hjælper projektet med at sætte fokus på Danmarks og Jordens geologiske historie. Som en del af projektet, vil der blive udviklet en ny national fossilportal, , der bliver et nyt samlingssted for alle fossil-interesserede. Senere inviterer Statens Naturhistoriske Museum til deltagelse i forskningsaktiviteter, der involverer nogle af museets palæontologiske samlinger. Her kan deltagerne bl.a. få et bedre indblik i, hvordan forskerne arbejder med geologi og fossiler.
Professor track
‘Professor track’ er et forfremmelsesprogram for særligt talentfulde lektorer. Programmet sætter fokus på og støtter op om udviklingen af udvalgte forskningsområder. Når man er ansat på forfremmelsesprogrammet arbejdes der mod særlige mål for udvikling og resultater, som efter nogle år medfører en akademisk bedømmelse og overgang til et professorat.
Kontakt:
PR- og pressemedarbejder Bent Bøkman email: bent.boekman@snm.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
