Pressemeddelelse fra Bonzer
Siden solcellernes popularitet virkelig ramte det danske marked i 2012, har der med jævne mellemrum været fokus på den manglende transparens i forsyningskæderne.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Kina står for ca. 97% af verdens samlede produktion af silicium. Det medfører i sig selv nogle udfordringer, da resten af verden bliver afhængige af Kina, når der skal bruges silicium i solcellepaneler, computerchips og andre elektroniske enheder.
“En af de helt store problematikker ved kinesisk dominans på markedet er, at der er en kæmpe mangel på transparens, så vi ved ikke, om arbejdsforholdene er i orden, når silicium udvindes”, udtaler Emil Helgren, der er Chief Technical Officer hos solcellevirksomheden Viasol A/S – en del af 1KOMMA5°.
Solcellebranchens mørke skyggeside
Solcellebranchen har i mange år haft en mørk skygge liggende over sig, hvor uigennemskuelige forsyningskæder, uetiske arbejdsforhold og manglende bæredygtighed har tynget den solrige samvittighed. Den helt store synder har været silicium, der er det råstof, der benyttes, når solcellepaneler skal produceres.
Med den kinesiske dominans på silicium-markedet har der været dokumenteret direkte tråde til fabrikker i den kinesiske region Xinjiang – se fx “” og – hvor flere forskere har belyst, at der udføres tvangsarbejde under slavelignende arbejdsforhold.
Det har været et ømt punkt for mange danske solcellevirksomheder, der ikke kan stå inde for de dårlige arbejds- og produktionsforhold, men som samtidig heller ikke er stoppet med at benytte sig af leverandører med kobling til Xinjiang.
Øget forsyningssikkerhed
Silicium er nemlig essentielt i solcellepaneler, computerchips og andre elektroniske komponenter, men manglen på gennemsigtighed, beviser på slavelignende arbejdsforhold og ikke-bæredygtige produktionsmetoder har skabt debat og bekymringer ift., om solcelleindustrien overhovedet er værd at kaste sine penge efter.
I dag importerer danske solcellevirksomheder hovedsageligt solcellepaneler fra Kina, hvilket gør dem sårbare over for udfordringer i den globale forsyningskæde. Dog gør det også, at man i mange tilfælde ikke kan vide sig helt sikker på, hvilke forhold ens produkter er produceret under.
Krigen i Ukraine har også understreget risikoen ved at være afhængig af én enkelt leverandør og et produktionssted.
“Det skaber nogle bekymringer, at Kina står for ca. 97% af verdens samlede silicium-produktion. Vi har behov for at være mindre afhængige af ét land, særligt når den silicium, der udvindes, ikke kan leveres efter de etiske standarder, som vi er nødt til at sætte krav i forhold til”, udtaler Emil Helgren.
Samtidigt med at man ville få øget forsyningssikkerheden gennem en diversificeret værdi- og forsyningskæde, mener Emil Helgren, at det ville føre til forbedrede arbejdsforhold og større gennemsigtighed i solcelleindustrien.
En europæisk solstrålehistorie
Den dansk-tyske GreenTech-gigant, 1KOMMA5°, har udviklet solceller, der er baseret på tyskproduceret silicium.
“Lanceringen af solcellepanelerne markerer et skridt i retning af at løse nogle af de mest presserende udfordringer, som solcelleindustrien står over for. Særligt de betydelige emissioner, der opstår under produktionen af solcellekomponenter, hvor ca. 70% af alle paneler i Kina fremstilles ved hjælp af fossile brændstoffer”, fortsætter Emil Helgren.
1KOMMA5° ønsker at ændre dette ved at investere i en ren og lokal forsyningskæde i Europa. Herunder bruges der store mængder grøn energi under produktionen af panelerne, hvilket er med til at reducere CO2-udslippet med ca. 50% sammenlignet med produkter, der indeholder kinesisk silicium.
Udover dette, vil 1KOMMA5° også gøre det mere attraktivt for forbrugeren at blive en del af den grønne omstilling via solceller, og tilbyder derfor 25 års produkt- og 30 års ydelsesgaranti.
Kontakt:
Communications & Press Officer Mohammed Ayoub tlf.: 53863062 email: moa@viasol.dk
Chief Technical Officer Emil Helgren email: eh@viasol.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
