Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Prisdannelsen af en dansk jagtlejekontrakt påvirkes af en lang række faktorer fra beliggenhed over udbytte til jagtmotivation. Men hvor stor en effekt har hver enkelt faktor på prisdannelsen? Og hvad er det, som motiverer danske jægere til at gå på jagt?
Det har Jonas Vester Legarth, Bo Jellesmark Thorsen og Thomas Lundhede fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi kortlagt i rapporten Værdisætning af det danske jagtlejemarked, som er udarbejdet for Miljøstyrelsen.
Rapporten er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse om motivation, præferencer og jagtmuligheder, som blev udsendt til 20.000 danske jægere – næsten 10% af alle jagttegnsberettigede danskere. Desuden har forskerne udarbejdet en hedonisk analyse baseret på oplysninger om knap 2.300 jagtlejekontrakter til at udregne, hvilke faktorer af jagtlejeprisen som f.eks. beliggenhed, landskabssammensætning, forhold til naboer, udsætning og udbytte hver især bidrager med til påvirkning af prisen.
“Analysen viser, at jagtlejen bliver klart mest påvirket af både lokal og national beliggenhed samt landskabssammensætningen og de sociale aspekter af jagten, som området lægger op til. Jagtudbyttet har en effekt, specifikt udbyttet af hjortevildt, men det er i mindre grad end områdesammensætningen,” siger Jonas Vester Legarth.
Den hedoniske analyse viser blandt andet, at prisen øges med cirka 42%, hvis arealet er på et gods og øges med 29,2%, hvis der er adgang til jagthytte på arealet. I forhold til vildtudbytte stiger prisen med 13%, hvis der er nedlagt hjortevildt på arealet, og stiger 1,5% for hvert enkelt stykke nedlagt hjortevildt derefter. Hvis der er udsat fuglevildt på området, øges prisen med 12,3%.
Naturen motiverer, men der er stor betalingsvillighed for krondyrjagt
Det naturfokuserede mønster gentages i spørgeskemaundersøgelsen, når jægerne svarer på deres motivation for at gå på jagt. At opleve naturen er den absolut vigtigste motivation for at gå på jagt, viser besvarelserne, mens at opleve samvær med kammerater og opleve fred og ro uden andre mennesker er de to næstvigtigste grunde.
“De mere jægerspecifikke ting som at udvikle jægerfærdigheder og at få udfordringer rangerer lidt lavere. Det, som rangerer lavest, er at skaffe kød eller at kunne få et trofæ. Jægerne ser altså i høj grad jagt som en friluftsaktivitet med et stort socialt aspekt,” siger Jonas Vester Legarth.
Forskerne lavede desuden et valghandlingseksperiment i forbindelse med rapporten om, hvor stor betalingsvilligheden hos danske jægere bl.a. er for at kunne nedlægge store hjorte. På trods af det naturfokuserede og sociale mønster i både jagtlejeanalysen og jægernes besvarelser viste der sig en betydelig betalingsvillighed for specielt muligheden for at skyde kronvildt.
Blandt andet viste eksperimentet, at muligheden for at kunne skyde en enkelt stor kronhjort giver en betalingsvilje på 121-140 kr. ekstra per hektar, mens f.eks. et forbud mod udsætning af fugle resulterer i et nedslag i betalingsvilligheden til jagtlejeprisen svarende 173-207 kroner pr. hektar. Modsætningen mellem den udtrykte betalingsvillighed for at jage dyr og rapportens øvrige fund giver derfor anledning videre selvstændige analyser, påpeger Jonas Vester Legarth.
Forskningsbaseret rådgivning
Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen, som har ønsket et overblik over den økonomiske værdi af jagt og de mange forskellige faktorer, der spiller ind i både prisdannelsen og motivationen for dem, som tager på jagt. Samtidig knytter der sig store økonomiske interesser til jagt i Danmark, og der er derfor en del interessenter forbundet med jagt og udlejning dertil.
Rapporten kommer derfor ikke med anbefalinger, men udpensler hver enkelt faktor i prisdannelsen af jagtlejekontrakter for at danne et overblik over feltet og danne vidensgrundlag eventuelle fremtidige justeringer i forvaltningen.
“Det er vigtigt at have et ordentligt datagrundlag som fundament, hvis man overvejer at foretage justeringer i jagtforvaltningen – at man ved, hvilke økonomiske forhold man påvirker, hvis man for eksempel overvejer at indføre et arealkrav eller ændre reglerne for udsætning,” siger Jonas Vester Legarth.
.
Kontakt:
Jonas Vester Legarth
Ph.d.-stipendiat
+45 35 33 13 57
jvl@ifro.ku.dk
Thomas Sten Pedersen
Kommunikationsmedarbejder
+45 35 32 21 11
thomas.sten.pedersen@ifro.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
