PRM / Aveny-T præsenterer Grubleren, sæsonens første egenproduktion

    Pressemeddelelse fra Aveny-T

    “[…] er ‘tvivl’ overhovedet en legitim grund til at gå fra nogen, jeg mener, tvivl er jo slet ikke en grund, det er en følelse, og hvis der er noget, jeg har lært om følelser, så er det, at dem kan man ikke stole på.” (Grubleren)

    Vi møder Johan (spillet af Nina Rask), der har gemt sig for sin kæreste i sit klædeskab. Han har lukket sig inde, fordi han ikke ved, om han skal forlade sit parforhold eller blive i det. Vi følger hans turbulente tvivl og mange spekulationer om parforholdet, i hvad der minder om en times terapisession, i dialog med en phoner fra Amnesty International, der ufrivilligt bliver involveret i hans grublerier.

    Grubleren er første forestilling i huskunstner-trilogien 23/24, der handler om knuste hjerter og som udfordrer klassisk stand-up og politisk satire. De tre huskunstnere, Nina Rask, Sofie Torp og Signe Hørman Sørensen, oplever, at det er i ungdommen, vores hjerter bliver knust første gang; Hvad end det er forlist kærlighed, oplevelsen af mindreværd, eller mødet med klimasvigt, homofobi, racisme, misogyni og anden diskrimination, så skærer det i hjertet – og sorgen har vi svært ved at tale om.

    “Vi ønsker uophørligt at arbejde på knivsæggen mellem sårbarhed og selvironi, den tragikomiske alvor og mellem konfrontation og frygt”. (Huskunstnerne)

    Efter Grubleren produceres forestillingen Fuck You Account (11. november – 2. december 2023) og sidst i rækken forestillingen Min Mor Siger (27. januar – 2. marts 2024).

    “Aveny-T er et af de teatre, som har introduceret mig til scenekunst, så det føles helt genialt at få lov til at lave teater på et af de steder, som er grunden til, at jeg begyndte i første omgang.” (Nina Rask, huskunstner og skuespiller)

    Huskunstnerordningen

    Aveny-T har en huskustnerordning, hvor et ungt kunstnerisk råd, sammen med direktøren, ansætter en huskunstner efter et open call. For at indtræde i rådet, skal man have været huskunstner i en sæson. Hvert år tiltræder et nyt medlem det kunstneriske råd og en træder ud. På den måde sikres den nødvendige kunstneriske ventilation, et ungt scenekunsthus har brug for. Nye rådsmedlemmer, der er med til at vælge nye huskunstnere, vil uvægerligt bidrage til friske dagsordner for teatret og nye tilgange til produktion af scenekunst generelt. Huskunstneren skaber en-to forestillinger til Væksthusets lille scene og en forestilling til teatrets store scene. 

    Varighed 60 minutter
    Anbefalet alder 15+

    Tekst Anna Juul
    Iscenesættelse Signe Hørmann Sørensen
    Medvirkende Nina Rask
    Scenograf Simone Bartholin
    Lysdesign Rosa Birkedal
    Lyddesign Sara Nigard Rosendal
    Konsulent Sofie Torp
    Producent Aveny-T
    Fotograf Amanda Bødker

    Støttet af
    Frederiksberg Kommune
    Statens Kunstfond
    Knud Højgaards Fond
    William Demant Foundation
    Lizzi og Mogens Staal Fonden
    Dir. J.P. Lund og hustru Vilhelmine født Bugge’s legat

    Tak til
    Folkekirkens Nødhjælp
    Danmission

    Supplerende arrangement
    I forlængelse af Grubleren har vi inviteret Avilius, et hold unge psykologistuderende terapeuter, forbi teatret torsdag den 5. oktober til en åben snak med publikum, der gerne skulle gøre os klogere på tvivl som følelse og tilstand. Arrangementet er gratis for alle med billet til forestillingen (også for dem med billet til en anden spilledag).

    Tjek løbende Aveny-T’s hjemmeside for andre events i forbindelse med forestillingen. Artist talks vil også blive annonceret her.

    Pressebilleder
    Før premieren vil der blive lagt pressebilleder og evt. ny info op inde under forestillingens side

    For yderligere information, kontakt venligst:
    Oline Zilstorff // oline@aveny-t.dk // 4112 4422

    Kontakt:

    Oline Zilstorff email: oline@aveny-t.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13720641&publisherId=13561492&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **