Pressemeddelelse fra Sparta Atletik og Løb
Når verdenseliten og 27.000 løbere skal deltage til CPH Half, vil det have indflydelse på, hvordan trafikken afvikles i de berørte bydele. Og da start- og målområdet i år er flyttet til Frederiksberg, kommer det populære løb til at påvirke bydelen anderledes end tidligere.
Et løb med plads til naboer
Arrangørerne, Sparta Atletik & Løb, anbefaler, at man orienterer sig på løbets digitale trafikunivers, hvor man blandt andet kan finde et interaktivt kort. Her kan man få et nemt og hurtigt overblik over, hvor man finder de mange forskellige gangpassager, kørselsveje, krydsningspunkter og meget mere, som er lavet for at gøre det så let og gnidningsfrit som muligt for naboer og tilskuere at bevæge sig rundt i byen.
Det interaktive kort kan tilgåes på . Derudover anbefaler arrangørerne, at man besøger , hvor man kan læse meget mere om, hvordan løbet påvirker trafikken på Frederiksberg og i København.
“Det er altid en kæmpe begivenhed, når et af verdens hurtigste halvmaraton finder sted i København. Det gælder ikke mindst i år, hvor løbet er totalt udsolgt med 27.000 deltagere. Vi anstrenger os som altid for at gøre byen så fremkommelig som mulig, men vi anbefaler også, at man tager afsted i god tid, og at man orienterer sig på vores hjemmeside. Især det interaktive traffikkort giver et hurtigt og godt overblik for tilskuere og beboere langs ruten,” lyder det fra den administrerende direktør for arrangørerne, Dorte Vibjerg.
Benyt offentlig transport
Mens flere busruter på dagen vil være omlagt, så er Metro, S-tog og regionaltog ikke berørt af arrangementet. Især Metroen, som CPH Half samarbejder med, er en god mulighed for at komme rundt eller på tværs af ruten under hele eventen.
Trafiktelefon
Giver de trafikale ændringer anledning til spørgsmål til Copenhagen Half Marathon søndag den 18. september, er du velkommen til at kontakte arrangørerne på +45 2223 8333 fra torsdag den 14 september og indtil klokken 15.00 på løbsdagen, hvor afspærringerne ophæves løbende.
Pressen er inviteret til at dække CPH Half
Vi vil gerne invitere pressen til at dække et udsolgt CPH Half fra vores pressecenter i målområdet på hjørnet af Pile Allé og Frederiksberg Allé. Der vil være mulighed for at få interviews med vinderne, når de krydser målstregen.
eller kontakt presseansvarlig Christian Thestrup på tlf. 6061 1851.
Fakta om Copenhagen Half Marathon
Siden etableringen i 2015 har CPH Half haft til mål at være blandt verdens hurtigste halvmaraton
Løbet er udsolgt med 27.000 deltagere
Copenhagen Half Marathon er et World Athletics Road Race Gold event
Løbet arrangeres af Sparta Atletik & Løb og Dansk Atletik
Founding Partners er: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Wonderful Copenhagen og Sport Event Denmark
Sponsorer og partnere er: Nike, High5, BMW, Sportmaster og PureGym
Kontakt:
Administrerende direktør i Sparta Atletik & Løb Dorte Vibjerg tlf.: +45 22622026 email: Vibjerg@sparta.dk
Christian Thestrup email: cthestrup@sparta.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








