PRM / Fællesspisning i fremtidens tegn

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Vi byder velkommen til en ny omgang Fællesspisning på Restaurant B-spis. Dette arrangement handler om fremtiden.

    Fortid, nutid og fremtid

    Chefkok Simon Langkjær deler sin fortolkning af “fremtid” i en 3-retters menu, der tager os med på en rejse, som vi udforsker med vores sanser. Undervejs har Næstved Biblioteks kulturformidlere fundet litteratur, der supplerer menuen og opfordrer til samtale og debat. Det bliver hyggeligt og inspirerende, når vi slipper tøjlerne og byder fremtiden velkommen.

    Arrangementet finder sted onsdag den 27. september kl. 18.30-21.30 på Restaurant B-spis på Sct. Peders Kirkeplads i Næstved.

    Prisen for arrangementet er 525,- kr. Med det får man litterære input, 3 retter fra B-spis, 1 glas vin/vand/øl og der sluttes af med en kop kaffe/te. Der er mulighed for at tilkøbe drikkevarer undervejs. Hold øje med hjemmesiden for offentliggørelse af menuen.

    Billetter købes på www.naesbib.dk, senest den 24. september.

    Kontakt:

    Kommunikationsmedarbejder Pinaki Thorlin tlf.: 55884142 email: pthor@naestved.dk

    Bibliotekar Lars Ovesen tlf.: 5588 4154 email: larov@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13720329&publisherId=13559612&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **