PRM / Bøger og Bolognese

    Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

    Sluk mobiltelefonen og mød andre familier fra Glumsø og omegn til fordybelse i en god historie og dejlig mad. Rejseladen sørger for aftensmad, og to børnekulturformidlere læser historier. Der vil også være en kort præsentation af forskellige nyere børnebøger, som er velegnet til højtlæsning.

    Find tid til familie og fællesskab

    Mange børnefamilier er presset på tid. Det kan være svært at nå det hele, og nogle ting tager automatisk alt tiden. De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til, at hverdagslivet hurtigt drejer sig om praktiske gøremål som madlavning, madpakker, lektier, fritidsaktiviteter, godnat-læsning og at putte børn. Når det er gjort, er der ikke meget overskud til andet. Det kan opleves som ensomt, stressende og udmattende. Det er svært at finde tiden til fællesskabet, fordybelsen og nærværet.

    I en tid hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før, er “Bøger og Bolognese” et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik og styrke fællesskabet. For højtlæsning kan så meget – en slags ’slow-fix’ som modvægt til vores accelererende samfund, hvor hurtige skift på skærme tager alt opmærksomheden. Og fællesspisning øger nærværet, sammenholdet og fællesskabet.

    Tid og sted

    De to arrangementer foregår tirsdag den 26. september (tilmelding senest den 22. september) og tirsdag den 14. november (tilmelding senest den 10. november), begge dage kl. 17.30-19.00. Billetter koster 50 kr. pr. person og købes på www.naesbib.dk Husk at angive alder på børn ved tilmeldingen. Arrangementerne foregår i Café Rejseladen i Glumsø.

    Kontakt:

    Børnekulturformidler Martin Vinther Madsen tlf.: 55884131 email: marvma@naestved.dk

    Bibliotekar, pressemedarbejder Lena Lund Olsen tlf.: 5588 4021 email: leols@naestved.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13720041&publisherId=13559612&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **