Pressemeddelelse fra Leikarafelag Føroya
Eyðun Johannessen var den første færing, som tog en professionel teateruddannelse. Han er grundlægger af det professionelle færøske teater og hans arbejde var afgørende for tilblivelsen af Det Færøske National Teater, Tjóðpallur Føroya.
Eyðun Johannessens liv, virke og passion var grosat og udfoldede sig i Norden, hovedsageligt i hjemlandet Færøerne og i Danmark.
I Danmark er han anerkendt som teaterpædagog og instruktør. Fra 1973-1976 er han vicerektor på Elevskolen ved Århus Teater, hvor han senere bliver rektor, 1979-86. Hans instruktioner tælles op i over to hundrede, hvilket gør ham til en af Danmarks mest aktive sceneinstruktører.
Eyðun er født i rabarberkvarteret i Torshavn den 28.04.1938. Barndommens miljø elskede han og i det fandt han inspiration til det sidste. Især i “Det Røde Hus”, Sjónleikarhúsið, byens gamle amatørteater. Det elskede han med passion hele sit liv.
Eyðun rejser som 18 årig til Danmark for at blive skuespiller. Han tager uddannelse, som skuespiller, på Det Kongelige Teaters Elevskole og drager videre til Elevskolen ved Odense Teater, hvor han søger viden om organisation, drift, instruktion og scenografi.
22 år gammel, i 1960, er han, som den første færing, teateruddannet. Efter endt uddannelse indleder Eyðun sin afgørende dannelsesrejse og besøger Hamborg, London og gæster Berliner Ensemble i tre måneder.
I 1960 bliver han gift med Tove Jacobsen. De møder hinanden på Det Kongelige Teaters Elevskole.
Det nygifte par rejser til Færøerne, hvor Eyðun påbegynder sit passionerede arbejde på det, der blev et af hans livsværk: at skabe et professionelt teater i Færøerne. Han starter i amatørteateret, Sjónleikarhúsinum, hvorhan fra 1960-70 laver en skuespillerskole. Fra 1960 til 1970 instruerer han 32 forestillinger i Sjónleikarhúsinum, fem seks stykker i bygder, samt laver en række radiomontager og hørespil, hvor Folk og røvere i Kardemommeby, efter Thorbjørn Egner, er blevet en del af alle færøske børns barndom.
I 1977 grundlægger Eyðun Færøernes første professionelle teater. Det er en freelance gruppe, som får navnet Gríma.
I 1979 er der bud efter ham fra Århus, hvor de ønsker ham som rektor for Elevskolen. Eyðun forlader øerne og det påbegyndte livsværk lever videre.
I Danmark har Eyðun også et enestående livsværk, dog af en anden karakter. Hans instruktioner bjergtager og i 2018 bliver han udnævnt til hædersmedlem af Danske Sceneinstruktørers Forbund.
I begrundelsen står bla.: “dit CV er skræmmende imponerende: Alle genrer og formater har du været rundt om – flere gange! Nogle har du været med til at opfinde:
Fra Dickens’ “Et Juleeventyr” til Ørnsbo`s Fælden.
Du løftede “Inden for murene” ud af nostalgien.
“Trold kan tæmmes” og “Titus Andronicus” er noget af det bedste Shakespeare set herhjemme.
Du har haft en enestående evne til at forløse de episke dramaer – De store samfundsfortællinger – enkelt og storslået har du vist slægters endeligt, paradigmeskifte og nationer i knæ. Smukkest blandt andet i “De fortabte spillemænd” “Lykke Peer” og “På sporet af den tabte tid”. Din indflydelse på og inspiration til Nordisk Teater er fuldstændig unik.”
I 2000 bliver Eyðun kaldt hjem af det færøske nyoprettede kulturministerium. Opgaven er at lede et fireårigt forprojekt til et kommende National Teater. Færøernes første professionelle teater på drift, som bliver en realitet i 2004.
Fra 2004 iscenesætter han i Danmark og på National Teateret i hjembyen Torshavn. Han iscenesætter ny færøsk dramatik, klassikere og dramatiseringer af litterære værker.
I 1997 får Eyðun tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, for sin indsats for færøsk teater.
I 2001 får han hædret med Mentanarvirðisløn Landsins, det færøeske landsstyres største hæderspris.
I 2005 får Eyðun, af det færøske landsstyre, udnævnt til H. C. Andersen ambassadør.
Ved sin 80 års fødselsdag, 28.04.2018 bliver Eyðun hædersmedlem i begge sine forbund. Leikarafelag Føroya og Danske Sceneinstruktørers Forbund.
I 2004 blev Eyðun gift med skuespillerinde og tidligere rektor på Skuespillerskolen ved Odense Teater, Lane Lind. De blev senere skilt og forblev livsvenner til hans død.
Sammen skabte hans hustru Tove og Eyðun det livsværk, der var ham dyrebarest af alle. De tre børn Nicolina, Annika og Olaf. De har givet dem i alt 11 børnebørn, der alle kalder ham abbe og et oldebarn, som kalder ham langabbe.
Eyðun Johannessen har i sin erindringsbog Míni Leikapetti skrevet: Kunsthistorien er en del af vores kultur og bør ikke fortabes i tilfældighed og uopmærksomhed.
Ved Eyðun Johannessens død slutter det første og mest afgørende kapitel i historien om det professionelle teater i Færøerne.
I dyb respekt og med inderlig taknemmelighed sørger vi Eyðun.
Æret være hans minde.
Hvíl í friði. Hvil i fred.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
