Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
Helle Ejra Boye er vendt hjem til Andelskassen efter at have arbejdet halvandet år i Sparekassen Sjælland-Fyns afdeling i Svendborg. Helle har tidligere arbejdet fem år i Andelskassen i Ringe.
Nu glæder hun sig til at rådgive kunderne fra afdelingen i Svendborg.
“For mig bygger god rådgivning på gensidig tillid. Jeg lytter til mine kunder, og jeg er god til at sætte mig ind i deres situation og der, hvor de befinder sig i livet. Jeg oplever ofte, at man er nervøs for at komme til møde i banken, og det er vigtigt for mig, at det skal være en god oplevelse. Vi er jo alle bare mennesker, og jeg vil gerne hjælpe mine kunder med at gøre dem klogere på deres økonomi og rådgive dem, så de kan opnå deres drømme,” siger Helle.
Tryghed og gode relationer
Netop de gode relationer er en af grundene til, hun er vendt hjem til Andelskassen. Her er hun udlært og har været med i bankens spændende udvikling. Og det vil hun gerne være en del af igen.
“I Andelskassen er vi bare gode til at se mennesket bag tallene, og vi har tid til vores kunder. Det er der noget trygt ved – både for vores kunder, men også for mig som medarbejder. Det befinder jeg mig godt med. Og så synes jeg, banken er på en spændende rejse, og det vil jeg gerne være en del af igen,” siger Helle.
Helle bor i Ollerup lidt uden for Svendborg sammen med sin mand og deres to børn på 14 og 12 år. Fritiden bruger hun sammen med familie og venner i sommerhuset, og hun nyder at være i naturen, hvor hun gerne cykler en tur.
Kontakt:
Kommunikationskonsulent Maria Bugge tlf.: 87993074 email: mbm@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **