Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
BESKÆFTIGELSE
Som led i Folketingets beslutning om at
forventes det, at flere borgere skal i virksomhedspraktik.Med den øgede mængde virksomhedspraktikker i vente er det vigtigt at sikre, at virksomhedspraktik ikke blot bliver et selvstændigt mål om at få flere i praktik, men at der altid er et klart formål, hvad enten borgeren skal opnå løntimer, træne jobmålskompetencer eller afklare jobmål.
Derfor har beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken taget initiativ til at samle en kreds af a-kasser, arbejdsmarkedets parter og konkrete virksomheder til to rundbordsmøder om virksomhedspraktikker, hvor forskellige perspektiver er blevet drøftet og samlet i en fælles hensigtserklæring.
Her er parterne blandt andet blevet enige om sammen at arbejde på fortsat at udvikle en høj kvalitet i virksomhedspraktikker, at virksomhedspraktikker skal være en del af en samlet plan, der giver mening både for den enkelte borger og virksomhed samt at få udbredt kendskabet til ordningen til virksomheder, der ikke anvender virksomhedspraktik i dag.
Citat:
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jens-Kristian Lütken, udtaler:
“Der er behov for at sikre, at kvaliteten af virksomhedspraktikkerne følger med kvantiteten. Derfor glæder det mig, at vi i København nu har indgået en “mini-trepartsaftale” med virksomheder, repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagere samt a-kasser, der skal sikre, at virksomhedspraktik forbliver en god ordning for både borgere og virksomheder.”
Fakta om hensigtserklæringen:
Parterne er enige om følgende fem konkrete pejlemærker:
- Klart formål med virksomhedspraktikken
- Virksomhedspraktikken skal bygge på det gode match
- Virksomhedspraktik for virksomheden og borgeren
- Vi følger op og melder klart ud
- Virksomhedspraktikken står ikke alene
Fakta om virksomhedspraktik:
- Virksomhedspraktik er et praktikforløb for ledige borgere, hvor man i en tidsbegrænset periode er i private eller offentlige virksomheder.
- Formålet med virksomhedspraktik er at afklare og udvikle den lediges kompetencer og jobmål og bringe den ledige tættere på job eller uddannelse.
- Længden på perioden afhænger af nogle forskellige parametre – men som oftest varer praktikken i 4 uger.
Følgende har deltaget ved rundbordsmøderne og støtter op om hensigtserklæringen:
- FH Hovedstaden
- Dansk Erhverv
- DI Hovedstaden
- 3F
- FOA
- AKA (Akademikernes A-kasse)
- COOP
- Scandic
- Salling Group
- Stromma
Kontakt:
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester, København, Venstre Jens-Kristian Lütken tlf.: 30919800
Steffen Kjær email: vb5n@kk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **