PRM / Pressemeddelelse: Snublesten

    Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune

    Historie Haderslev indbyder til to foredrag samt en workshop: 
    Tirsdag den 17. oktober kl. 19.00 byder vi velkommen til Thomas Harder og Lene Ewald Hesel, som med udgangspunkt i deres bog ” En sten for Eva” vil berette om Eva Salomonsens skæbne fra fødslen i Bogense og frem til deportationen til Theresienstadt, hvor Eva Salomonsen omkom i oktober 1943. Forfatterparret vil også fortælle om processen med at få nedsat en snublesten til Evas minde foran hendes sidste hjem i Bredgade i København. 

    Torsdag den 02. november kl. 19.00 bydes velkommen til Johnny Wøllekær, stadsarkivar i Odense. I Odense har man i længere tid været i gang med en proces omkring snublesten for odenseanske ofre for nazismen, og Johnny Wøllekær vil i sit foredrag berette om denne proces samt generelt beskrive kunstprojektet Snublesten.

    Begge foredrag finder sted på Kulturhus Bispen – Månen. Billetten koster 75 kr. og indbefatter kaffe/te og lidt sødt. Billetter kan købes via www.historiehaderslev.dk . Det er også muligt at købe billetter i døren.

    Tirsdag den 28. november kl. 19.00 indbyder Historie Haderslev på Historisk Arkivs læsesal (Kulturhus Bispen) til en workshop omkring snublesten i Haderslev. Skal Haderslev også have snublesten for at mindes lokale ofre for nazismens forbrydelser? Hvem kan komme i betragtning, og hvordan indleder man denne ansøgningsproces? Det er nogle af de spørgsmål, som vi vil komme rundt om under denne workshop. 
    Det er gratis at deltage i workshoppen, dog er tilmelding påkrævet grundet et begrænset antal pladser. Tilmelding kan se via www.historiehaderslev.dk 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13718972&publisherId=4452194&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **