Pressemeddelelse fra Huskdigselv
Izabella Winther har over 23 års erfaring med behandling af stressramte, og er indehaver af
i København, som tilbyder zoneterapi, kropsterapi og coaching mod stress. Hun genkender, at mange af de stressede klienter har svært ved at finde balancen i arbejdslivet.“At være ramt af stress er skamfuldt og tabubelagt for de fleste. At være ude af stand til at passe sit arbejde, daglige gøremål eller være noget for sin familie, kan føles som et stort kontroltab, som er svært at acceptere. Alt for mange går rundt med stress for længe uden at tage fat i leder, kollegaer eller de nærmeste, og så kan det nå at blive til alvorlige symptomer,” fortæller hun.
Thea Vestergaard, stresscoach og zoneterapeut hos Huskdigselv, uddyber:
“Jeg oplever, at de primære årsager til stress ofte findes på arbejdspladsen. Det kan være i form af fx højt arbejdspres med for mange opgaver, en giftig arbejdskultur, manglende pauser, dårligt psykisk arbejdsmiljø eller dårlig ledelse. Derudover er der også ofte høje forventninger til egen præstation, og en frygt for at sige nej”.
Ubehandlet stress har store sociale og økonomiske konsekvenser
Hvis man går for længe med symptomer på stress, vil det til sidst blive en stor belastning for kroppen og psyken, ikke mindst for omgivelserne. På samfundsniveau har det også store økonomiske konsekvenser. En
viser eksempelvis at “prisen” for stress i 2006 var 6 milliarder kroner, mens tallet i 2014 var steget til 14 milliarder kroner. I 2016 opgjorde Danica Pension omkostningen af stress til 16 . årligt.“Langvarig, kronisk stress slider hårdt på os. Stress kan medføre sygdomme og forværre eksisterende sygdomme og det belaster jo sundhedsvæsen, samfund, familier og enkeltpersoner. Depression og angst følger også ofte med i kølvandet på ubehandlet stress, og det kan have store konsekvenser for vores relationer og selvværd. Det er så vigtigt, at både arbejdspladsen, kollegaer og at vi selv lærer at spotte symptomerne på stress tidligt” fortæller Izabella Winther.
Den mentale sundhed har været jævnt faldende i Danmark siden 2010 på tværs af alle aldersgrupper og køn, viser rapporten “
“. Stress har været stigende, og især unge, kvinder og mennesker, som står udenfor arbejdsmarkedet eller som har grundskolen som højeste uddannelse, oplever et højt niveau af stress.Behandlinger for både krop og sind skaber varige resultater
Generelt har man i Danmark fokuseret på forebyggelse og behandling, når det kommer til mental sundhed. Dog kalder flere nationale og internationale eksperter på, at der tilføjes et øget fokus på generel sundhedsfremme, ifølge Institut for Psykologi på Københavns Universitet og deres projekt
. Mental sundhed er ifølge projektet mere end fravær af sygdom og stress. Mental sundhed er også at have aktivitet i sit liv (fysisk, socialt, mentalt og spirituelt), gode sociale relationer og følelsen af mening i sit liv.Thea Vestergaard genkender at en effektiv indsats i forhold til stressede personer er langt mere end blot at opnå fravær af stress. Det handler også om at hjælpe klienterne til at føle sig “hjemme” i sig selv, og finde accept og mening uanset, hvor de står i livet.
“I vores stresscoachingforløb med klienter har vi selvfølgelig meget fokus på, at reducere stress. Klienten lærer sine stresssymptomer at kende og at forebygge stress med gode vaner, som fx afslapning, mental ro, bevægelse og søvn. Men de stressede klienter kommer sig hurtigere, når vi kobler kropsarbejde og dybere selvbevidsthed på via behandlinger som for eksempel
.” fortæller Thea Vestergaard.Izabella Winther uddyber:
“Når stressramte klienter starter i et forløb hos os, har de oftest svært ved at mærke sig selv, og hvad der egentlig er på spil. Vi skaber et rum, hvor følelserne og tankerne kan få frit løb, og hvor de får lov til at mærke deres krop, ofte for første gang i lang tid. Det er vores erfaring, at det er helt afgørende at inkludere kropsarbejde som del af et stressforløb. Det skaber ikke blot fravær af stress, men en mærkbar øget livskvalitet og en rejse, hvor klienterne lærer sig selv dybere at kende.”
Det er pt. ikke muligt at få henvisning til zoneterapi eller kropsterapi hos en læge, hvis man er stresset. En læge vil dog kunne henvise til fx psykolog, psykiater eller eventuelt til et stressforløb, hvis den lokale kommune tilbyder det. Til gengæld er der flere private sundhedsforsikringer, der giver tilskud til zoneterapi. Det gælder blandt andet
og sundhedsforsikringer via pensionsselskaber som fx Danica Pension og PFA.Eksperternes råd, hvis du har symptomer på langvarig stress:
- Er du i tvivl om, hvorvidt du er alvorligt stresset? Så læs vores artikel om “ “.
- Del det med en du føler dig tryg ved. Vis dem artiklen ovenover og spørg dem, om de kan genkende hos dig.
- Tal med din chef/kollegaer/HR, om hvordan du har det. Det er ofte et svært, men vigtigt skridt.
- Tal med din læge. Fortæl hvordan du har det og bed om deres vurdering.
- Prioriter søvn, vand og nærende mad. Din krop har akut brug for at lade op.
- Søg hjælp hos en professionel, så du ikke er alene om det – fx , zoneterapi eller psykolog. Måske dit arbejde, pensionsselskab eller din private sundhedsforsikring kan hjælpe økonomisk.
- Vær kærlig ved dig selv. Du er ikke svag. Din krop er klog og den siger stop.
Sådan opdager du, om din kollega har stress:
Har din kollega en eller flere af nedenstående symptomer, kan det skyldes stress.
- Glemsomhed og manglende overblik
- Irritabel og aggressiv adfærd
- Træthed
- Mere indadvendt
- Undgår sociale sammenhænge
- Opgivende
- Grådlabil
Kontakt:
Indehaver af Huskdigselv Izabella Winther tlf.: 30621234 email: kontakt@huskdigselv.dk
Thea Vestergaard email: kontakt@huskdigselv.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **