Pressemeddelelse fra Dansk Boligbyg
På den sidste sommerdag i år vejede kransen og flaget over de nye topmoderne og energivenlige lejeboliger. Rejsegildet markerer en milepæl i byggeriet, som foregår i det nye kvarter, der etableres i en tidligere actionpark nær Tørring.
På vegne af bygherren bød projektchef og DGNB-konsulent hos
Pernille Esmark Prahm velkommen og takkede håndværkerne, byggeledelsen og rådgiverne for indsatsen.“Gamle traditioner som rejsegildet er værd at holde fast ved, fordi vi stopper op, tager en pause og kigger tilbage på det arbejde, der er blevet udført. Rejsegildet er en fest for vores håndværkere,” sagde hun og tilføjede:
“I har leveret en flot arbejdsindsats i de seneste måneder, der har været en god tone på arbejdspladsen, og I har skabt fundamentet for et godt byggeri af høj kvalitet.”
Almene boliger tæt på naturen og byen
Formand for boligforeningen
, Per Heller, fremhævede, at Tørring med det nye byggeri får et nyt kvarter. Det udvikles på den modsatte side af Viborgvej i forhold til Tørring by – tæt på naturen og med god forbindelse til byen:“Vi er med til at skabe et helt nyt kvarter i Tørring, og vi er nogle af de første, som bliver færdige med vores boliger. Vi håber, at vi med byggeriet kan bidrage til at sikre endnu flere nye beboere til Hedensted Kommune,” sagde han bl.a. og glædede sig over, at der etableres en 200 meter lang bro, som forbinder det nye kvarter med resten af byen. Dermed kan fodgængere og cyklister komme sikkert til og fra området.
En attraktiv kommune i vækst
Ole Vind, som er borgmester i
, fremhævede det gode samarbejde med at styrke udviklingen i kommunen:“Vi har mange byggeprojekter i Hedensted Kommune, og man bliver rigtig glad for at komme til rejsegilde, fordi nybyggeri er med til at sikre den sunde udvikling af byen,” sagde han og tilføjede:
“Ingen kan alene tiltrække nye beboere til kommunen. Ejendomsudviklerne og boligselskaber som DOMEA tror på, at vi sammen kan skabe et attraktivt boligområde tæt på Gudenåen og realisere boliger til nye borgere. Nu ser jeg frem til, at der kommer nye beboere i boligerne.”
Attraktive boliger til tiden
Jes Møller-Jensen er afdelingsleder i
, som har totalentreprisen på opgaven. Han takkede alle samarbejdspartnerne i byggeriet for den gode holdindsats:“Der er sket meget, siden vi gik i jorden i februar i år. Jeg vil gerne sige en stor tak til leverandører, domea.dk og entreprenører for, at vi er kommet så godt af sted. Man kan se, at I har gjort en forskel, og I har spillet holdet godt.”
Egholm Park er 38 nye lejeboliger, som opføres i et helt nyt kvarter i udkanten af Tørring. Boligerne er beliggende et lille stenkast fra Gudenåen. Snart forbindes bebyggelsen med en gang- og cykelbro hen over den trafikerede Viborgvej med skoler, indkøb og andre faciliteter i selve Tørring.
får tre typer af boliger fra ca. 82 til 104 kvadratmeter og forventes afleveret til DOMEA i sommeren 2024. Arkitekt på byggeriet er fra Horsens, mens Ingeniører er fra Horsens/Aarhus. Holst Bygherrerådgivning er bygherrerådgiver.
Kontakt:
Executive Assistant Lilli-Anne Mastellone, Dansk Boligbyg, på 3060 3492 eller lam@dbb.as
Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø Grønbech på 4033 0555 eller sl@groenbech.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **