Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Skovbrande i det nordlige Afrika. Hedebølger i Italien. Og oversvømmelser i Beijing. Verden er ramt af ekstremt vejr. Forestil dig så, at det varer i over 200 år.
Det kan have været tilfældet i det tropiske Stillehav fra midten af 1600-tallet til begyndelsen af det 20. århundrede, en del af den lille istid. I den periode plagede ekstrem tørke regionen, indikerer en ny undersøgelse af nedbør i det tropiske Stillehav.
Ana Prohaska er adjunkt ved Globe Institute på Københavns Universitet og den førsteforfatter af det nye studie. Hun og hendes team har været på feltstudier i Filippinerne og ved hjælp af en specialbygget tømmerflåde indsamlet sedimenter fra Bulusan-søen. Sedimenterne har de analyseret ved hjælp af en biomarkørmetode.
Det, de så, var overraskende.
“Data fra den rekonstruerede nedbør viser El Niño-lignende forhold under den lille istid. Mens havoverfladetemperaturrekorder fra tidligere undersøgelser har indikeret sådanne forhold, er det den første nedbørsdata, der tydeligt viser det,” siger hun.
El Niño er et klimafænomen, hvor de vigtige havvinde ved ækvator, kaldet ‘passatvindene’, ændrer kurs og dermed ændrer temperaturerne i det tropiske Stillehav, hvilket skaber ekstreme vejrbegivenheder. Normalt sker El Niño hvert andet til syvende år og varer ni til 12 måneder. Lige i dette øjeblik er vi i en El Niño-begivenhed. Det er en af hovedårsagerne til, at vi ser så mange store skovbrande, oversvømmelser og hedebølger rundt om i verden.
“Men forestil dig, at det her varer i mere end 200 år. Mennesker i det tropiske Stillehav levede sandsynligvis i én lang El Niño-lignende periode. Vi kunne desuden se, at skiftet til perioden med ekstreme klimatiske forhold skete meget hurtigt – inden for en generation. Folk have altså ikke meget tid til at tilpasse sig de ekstreme vejrforhold. Det må have været udfordrende for samfundene i det tropiske Stillehav,” siger Ana Prohaska.
Hun peger på, at ekstreme vejrbegivenheder forårsaget af El Niño kan have direkte negativ indvirkning på menneskers sundhed. For eksempel kan hedebølger forårsage hedeslag og i mere alvorlige tilfælde hjerteslag. Tørke og oversvømmelser kan skade afgrøder, ændringer i havtemperaturer kan få fiskebestandene til at styrtdykke, og storme og brande kan ødelægge menneskelig ejendom og true menneskeliv.
“Det er ikke forhold, som vi ønsker skal finde sted, slet ikke hvert år. Det er allerede ekstremt svært at klare dem med en hyppighed på hvert andet til hvert syvende år,” siger hun.
Nuværende klimamodeller er ikke gode til at vise El Niño-adfærd
De fleste klimamodeller forudsiger, at El Niño på grund af global opvarmning vil blive hyppigere og mere alvorlig i fremtiden.
“Det er dårlige nyheder. Vi ved endnu ikke præcis, hvordan klimaændringer vil interagere med det tropiske stillehavsklimasystem og få El Niño til at blive hyppigere og mere alvorlig. Klimaforandringerne bringer helt sikkert en masse usikkerhed ind i fremskrivningerne af El Nino-dynamikken for fremtiden. Så vi er nødt til at forbedre den grundlæggende forståelse af disse processer for at forbedre vores klimamodeller,” siger Ana Prohaska og tilføjer:
“Langsigtede nedbørsdata, som denne, sammen med andet data, er virkelig vigtigt, fordi de giver empiriske beviser for, hvad der er sket i fortiden, når store klimaændringer har fundet sted.”
Hun tilføjer, at vi blandt andet er afhængige af disse klimamodeller til at forudsige fremtidens klimadynamik, herunder forekomsten af ekstreme vejrbegivenheder som tørke, oversvømmelser og hedebølger.
Langvarige El Niño-lignende tørkeforhold påvirker regnskov negativt
Ana Prohaska og hendes kolleger undersøgte, hvordan de omkring 250 år med El-Niño-forhold påvirkede regnskoven. Nærmere bestemt dipterocarpskov. Det er den vigtigste skovtype i Sydøstasien. Den plejede at dække 80 procent af regionen, men er blevet reduceret til kun 30 procent på grund af omfattende skovfældning.
Det er en af de mest biodiverse skove i verden med mange plante- og dyrearter, der kun findes her.
“En regnskov har selvfølgelig brug for regn, så vi var nysgerrige efter, hvordan langvarige tørkeforhold påvirkede skoven,” siger hun og tilføjer:
“Interessant nok blomstrer den dominerende trægruppe, der også har lagt navn til skoven, Dipterocarps, som følge af El Niño-begivenheder. Træerne har altså brug for El Niño-begivenheder for at reproducere. Der er altså en afvejning mellem træets reproduktion som følge af El- Niño på den ene side, og hvordan tørke vil påvirke deres vækst og overlevelse på den anden side. I sidste ende viste vores undersøgelse, at den overordnede effekt på Dipterocarps er negativ,” siger Ana Prohaska.
Disse resultater har vidtrækkende konsekvenser. Tropiske regnskove i lavlandet repræsenterer vigtig biodiversitet og dækker cirka 10 procent af Jordens landoverflade. Derfor er de en nøglekomponent i planetens evne til at bekæmpe stigende niveauer af CO2, for eksempel gennem kulstofbinding.
Så den effekt, som langvarig tørke forbundet med El Niño-lignende forhold har på lavlands dipterocarp skove, kan hæmme deres evne til at lagre kulstof. Også vandcyklusregulering, erosionskontrol og medicinske ressourcer, som vi mennesker får fra tropiske regnskove kan blive udfordret.
Du kan læse begge studier her:
Kontakt:
Pressemedarbejder Liva Polack tlf.: 35 32 54 64 email: liva.polack@sund.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
