Pressemeddelelse fra Fynske Bank
Det er en erfaren bankmand og direktør, som bliver ny regionsdirektør for Fynske Banks filial, som åbner d. 1. september på Silkeborgvej 2, 9 sal i centrum af Aarhus. Han kommer senest fra en stilling som regionsdirektør i Vestjysk Bank, hvor han har haft ansvaret for 6 filialer i Jylland – med base i Aarhus.
55-årige Claus Lauenborg begyndte sin karriere i banksektoren i 1988, hvor han blev ansat i Provinsbanken, som senere blev til Danske Bank. I 2007 skiftede han til Aarhus Lokalbank, hvor han var personalechef samt marketing- og salgschef.
Da Aarhus Lokalbank fusionerede med Vestjysk Bank i 2012, blev Claus Lauenborg regionsdirektør i Region Aarhus. I 2018 blev han koncept-, og salgsdirektør, for at slutte som regionsdirektør fra 2021 til 2023 i samme bank.
Claus Lauenborg har haft det meste af sit professionelle liv i og omkring Aarhus, hvor han også selv altid har boet med sin kone Charlotte. De har sammen to voksne børn og et barnebarn på snart tre år.
I fritiden holder den nye regionsdirektør af at spille golf, paddeltennis og dyrke fitness.
For yderligere information:
Claus Lauenborg, regionsdirektør, tlf. 20 18 53 73,
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **