PRM / Visibuilt vinder KlimaBoost 2023

    Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

    Efter en spændende finale i Klimaboost 2023 er det med stor glæde, at Middelfart Sparekasse, Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere annoncerer Visibuilt som årets vinder af KlimaBoost 2023. Visibuilt og grundlæggeren Line Kloster Pedersen imponerende juryen med sin innovative tilgang til at reducere CO2-udledningen i asfaltproduktion og skabe en klar impact på branchens bæredygtige fremtid.

    Vinderen af KlimaBoost får 250.000 kr. øremærket til den fortsatte udvikling af virksomheden samt æren af at kunne kalde sig “Årets klimaiværksætter” i det kommende år.

    Visibuilt blev sammen med de to andre finalister, Soilsense og Decameal, udvalgt blandt mere end 90 ansøgere, der alle viste stor passion for at gøre en positiv forskel for vores planet. Disse tre finalister skinnede dog særligt igennem med deres globale visioner og evne til at tackle de udfordringer, vores verden står overfor.

    Bjarne Jacobsen, ESG- og kommunikationsdirektør i Middelfart Sparekasse, udtaler: “Vi står overfor en helt ny generation af iværksættere, der ikke kun vil være den bedste i verden, men også for verden. Visibuilt var i et tæt kapløb den bedste af de bedste med sin innovative tilgang til at revolutionere asfaltindustrien – og gøre den grønnere end nogensinde.”

    Thomas Harttung, Stifter af Aarstiderne, modtager æresprisen som Grøn Frontrunner ved Klimaboost 2023

    Kåringen af Årets klimaiværksætter var i år for første gang suppleret af æresprisen “Grøn Frontrunner”. Målet med denne pris er at sætte fokus på de inspirationskilder, som de grønne iværksættere kan skele til – også når det er svært.

    Æresprisen som Grøn Frontrunner går til Thomas Harttung, stifter af Aarstiderne. Gennem sin dedikation og visionære tilgang har han gjort en bemærkelsesværdig forskel for både miljøet og iværksættermiljøet.

    Iværksættere som drivkraft for ægte bæredygtighed

    I dagens komplekse verden er der ingen tvivl om, at store etablerede virksomheder har en betydelig indvirkning på klimaet. Desværre har det vist sig, at mange af disse selskaber har benyttet sig af en praksis kendt som “greenwashing” for at give indtryk af bæredygtighed uden at levere substantielle ændringer.

    “Med Visibuilt søger jeg at vende tilbage til kerneformularen og omformer de kritiske dele i selve produktionen i stedet for blot at efterjustere på slutproduktet af en omfattende produktionskæde. Den samme innovative tilgang kunne tænkes også i fremtiden at være afgørende for større virksomheder, hvis de ønsker at undgå overfladiske grønvaskningsinitiativer,” siger Line Kloster Pedersen

    Iværksættere har frihed og fleksibilitet til at tænke nyt

    Mens nogle store virksomheder begynder at erkende behovet for ægte klimaindsats og implementerer bæredygtige praksisser, er det ofte iværksætterne, der står for de mest banebrydende og nyskabende løsninger. Disse innovative iværksættere har den frihed og fleksibilitet, der kræves for at tænke ud over de eksisterende rammer og udfordre status quo. De er ikke begrænset af bureaukrati eller gamle vaner og har derfor potentiale til at bringe virkelige forandringer til brancher med negativ indvirkning på klimaet.

    Peter Kofler, Formand for Danske Iværksættere udtaler: “Iværksættere er nøglen til at opnå de grønne mål, både nationalt og internationalt. De danske iværksættere præsenterer kreative og bæredygtige løsninger, som store virksomheder ikke tidligere har overvejet. Derfor er det også afgørende at støtte og anerkende deres arbejde og sikre, at deres visioner kan udmønte sig i virkeligheden.”

    Middelfart Sparekasse, Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere ser dette som en mulighed for at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Vi vil fortsat opmuntre iværksættere til at tænke stort og fortsætte med at udfordre status quo for at bidrage til en mere bæredygtig verden.

    Mød Visibuilt på Klimafolkemødet

    Line Kloster Pedersen og Visibuilt kan opleves på Klimafolkemødet i Middelfart fredag 1. september kl. 12.30 på Gul Scene, hvor hun fortæller om, hvordan hendes bæredygtige forretningsidé opstod.

    Om KlimaBoost

    • KlimaBoost blev afviklet for fjerde gang i år. Med en præmie på 250.000 kr. er det en af landets største iværksætterpriser
    • Middelfart Sparekasse står bag arrangementet og præmien. I år i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere.
    • Arrangementet fungerer som “opvarmning” til det nationale klimafolkemøde i Middelfart, som begynder i dag, den 31. august.

    Kontakt:

    Johann Svane
    Chef for politik, presse og partnerskaber
    Danske Iværksættere
    johann@dkiv.dk

    Bjarne Jacobsen
    ESG- og Kommunikationsdirektør
    Middelfart Sparekasse
    bja@midspar.dk/27900664

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13717179&publisherId=9925844&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **