PRM / The Whisky N Rum Show 2023: Whisky- og romfest i Forum for både hardcore entusiaster og nybegyndere

    Pressemeddelelse fra Mikkel Bækgaard

    Både erfarne romentusiaster og nybegyndere kan få smagspaletten pirret og udfordret, når The Whisky N Rum Show vender tilbage d. 15.-16. september. Det er Nordens største festival for fadlagret spiritus, som inviterer indenfor i Forum til en verden af whisky og rom. Her venter store smagsoplevelser, og ny viden er garanteret – både for de erfarne smagere og de helt nye og nysgerrige.

    Her kan man nemlig både smage på hundredvis af forskellige flasker og samtidig blive klogere og få oplevelser gennem en række aktiviteter, workshops og masterclasses.

    “Vi byder endnu engang på en imponerende række af aktiviteter og uovertruffen adgang til et stort udvalg af whisky og rom. Derfor giver vi med The Whisky N Rum Show deltagerne en unik mulighed for at fordybe sig i en verden af lagret spiritus fra den bedste hylde. Med et fokus på whisky og rom henvender showet sig både til dem med en kræsen gane og en forståelse for håndværk, men også til novicer, der lige er begyndt at prøve kræfter med denne velsmagende verden,” siger Daniel Bascunan, der står bag festivalen og er en af Danmarks største rom-connaisseurs.

    Mest eksklusive romsmagning i verden
    Er man nysgerrig og gerne vil smage på egen hånd, er der gode muligheder for det. Besøgende på The Whisky N Rum Show får således adgang til en svimlende samling på omkring 1000 flasker, hvoraf imponerende 500 er tilgængelige for gratis smagning. Dermed kan festivalen friste med alt fra sjældne single malts til limited edition-udgaver.

    Et af showets højdepunkter er ‘den mest eksklusive romsmagning i verden’. Her får deltagerne lov til at smage to af de fem mest eftertragtede flasker rom i verden, hvoraf den ene går helt tilbage til 1780. Det er en sjælden og ekstraordinær smagsoplevelse, som ingen ægte rom-entusiast må gå glip af.

    Kom med i den anerkendte jury – eller bliv nordisk mester i smagning
    For gæster, der elsker at have indflydelse eller konkurrere, er der gode muligheder for det på The Whisky N Rum Show 2023. Deltagerne får blandt andet muligheden for at deltage i TWNRS’23 People’s Choice Awards. Her kan de blive en del af den anerkendte jury, der er ansvarlig for at evaluere og rangordne 20 exceptionelle whisky eller rom.

    Deltagere, der selv vil kæmpe om en ærefuld titel, kan også komme på banen på årets festival. The Whisky N Rum Show præsenterer nemlig stolt de nordiske mesterskaber i smagning. Deltagerne kan således sætte deres næse og gane på prøve og konkurrere om at blive kronet som Nordens bedste smager.

    Cocktail Academy og lærerige masterclasses
    For de nysgerrige, der gerne vil lære nyt og komme klogere hjem, byder The Whisky N Rum Show også på workshops og masterclasses. Man kan fx deltage i det anerkendte Spitze Cocktail Academy, hvor deltagerne kan lære kunsten at mixe og dykke ned i en verden af cocktail-kreationer. Ekspertmixologer vil dele ud af deres viden og teknikker og give deltagerne mulighed for at lave deres egne signatur-cocktails derhjemme.

    Derudover kan deltagerne berige deres forståelse og påskønnelse af whisky og rom gennem en bred vifte af masterclasses, ledet af anerkendte brancheeksperter. Disse fordybende sessioner dækker en bred vifte af emner lige fra ’spiritussens historie’ og ‘produktionsproces’ til dybdegående smagninger af sjældne og eftertragtede smagsudtryk.

    OM The Whisky N Rum Show 2023

    Messen afholdes den 15.-16. september i Forum i København for andet år i træk. Arrangørerne har tidligere blandt andet også stået bag Nordic Rum Fest. Billetter til The Whisky N Rum Show 2023 kan købes på www.whiskynrum.show for 449 kr. Billetterne bliver også solgt på dagen i døren for 499 kr., hvis der er flere tilbage.

    Presseadgang til festivalen
    Pressen er meget velkommen til The Whisky N Rum Show 2023, hvor festivalen åbner dørene for pressen kl 14 de to dage, den løber af stablen. Dermed er der en times adgang for pressen, inden festivalen åbner for betalende publikum.

    Vil I have presseadgang til festivalen, så skriv til Mikkel Bækgaard på mikkel@mikkelbaekgaard.dk eller kontakt Daniel Bascunan (se kontakt nedenfor). Så sætter vi jer på presselisten.

    Kontakt:

    For yderligere information kontakt Daniel A. N. Bascunan, tlf. 93 93 36 69, Daniel@whiskynrum.show

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13717269&publisherId=13561634&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **