PRM / PsykInfo sender livetalk om sansernes betydning for recovery

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Vores sanser hjælper os med at forstå os selv og vores omgivelser, men psykisk lidelse kan for nogle betyde, at sanserne forstyrres – for eksempel forstærkes eller reduceres. Derfor vil en ergoterapeut denne aften give os et indblik i, hvordan vi ved at arbejde med sanserne kan “skrue på volumenknapperne” i forhold til vores energi og hjernens modtagelighed.

    Det er forskelligt, hvordan vi hver især reagerer på sanseindtryk, og derfor har de hverdagsaktiviteter, vi vælger eller fravælger, stor indflydelse på den proces, man kalder recovery – altså det at komme sig fra en psykisk lidelse. Hvordan påvirker for eksempel cykling, bagning eller en frisk kop kaffe sanserne?

    Kig med og bliv klogere i PsykInfos livetalk, hvor også en EN AF OS-ambassadør deler, hvordan konkrete aktiviteter har påvirket hendes sanser og dermed haft betydning for hendes recovery.

    Livetalken er et online arrangement, som kan ses på skærmen hjemmefra ved at klikke ind på PsykInfos Facebookside, hvor der livestreames. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til de medvirkende i kommentarfeltet.

    TILMELDING
    Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfo Region Sjællands Facebookside, hvor der livestreames kl. 19-20.

    TID OG STED:
    Dato: Tirsdag den 12. september 2023
    Tid: Kl. 19-20
    Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland

    Kontakt:

    Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13716901&publisherId=13560143&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **