PRM / Velkommen til Mental Talk – Folkemøde om Mental Sundhed

    Pressemeddelelse fra Mental Talk

    Mental Talk byder på to konferencer og omkring 200 event torsdag, fredag og lørdag, når Folkemødet bliver afviklet for anden gang. 

    Torsdag d. 31/8 kl. 10.00 – 16.40 afholdes der Ensomhedskonference i MCH Herning Kongrescenter – et arrangement Mental Talk afholder sammen med Folkebevægelsen mod Ensomhed. 

    Fredag d. 1/9 kl. 9.30 -15.00 afholdes der ligeledes i MCH Herning Kongrescenter en konference om Unges Mistrivsel. En konference der åbnes af Folketingets Formand, Søren Gade og som desuden har deltagelse af navne som Jacob Mark, Ulrik Wilbek, Peter Qvortrup Geisling samt Clement Kjersgaard, der styrer paneldebatten med folketingsmedlemmer, unge og fagprofessionelle.

    Der er mange aktiviteter i Herning Midtby, der tager udgangspunkt i Folkemødets Payoff “Nu Taler vi om det” – Mental Talk handler om at bryde tabuer og facilitere den vanskelige samtale. Som Mathilde Falch udtalte fornylig: Hvis man kan tale om psykisk sygdom i Herning, så kan man tale om det alle steder.. Mathilde Falch er meget engageret i Mental Talk og er hovednavnet på en stor koncert på Torvet i Herning fredag aften. Profiler som Peter Øvig, Anne Marie Helger, Kasper Buch, Peter Qvortrup Geisling m.fl. er med til at bryde tabuer sammen med arrangørerne af Mental Talk

    Direktør for Mental Talk er det tidligere Folketingsmedlem Per Ørum. 

    Vel mødt i Herning til Mental Talk – For nu taler vi om det (igen)..

    Kontakt:

    Direktør for Mental Talk Per Ørum tlf.: 50207515 email: info@mentaltalk.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13717229&publisherId=13561613&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **