Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Science Museerne
De glæder sig til den mørke tid på Science Museerne. Fredag 1. september kl. 9 åbner de for billetsalget til stjerneforevisninger i det nyrestaurerede Ole Rømer Observatoriet, som ligger smukt placeret i Kongelunden i Aarhus.
Her kan de besøgende få et kig til fjerne stjerner og planeter i observatoriets teleskop og høre om astronomi og kulturhistorie i den 112 år gamle bygning.
Billetsalg åbner 1/9 kl. 9
Efter en omfattende restaurering er Ole Rømer Observatoriet nu igen klar til at modtage gæster fra 2. oktober. Gennem observatoriets teleskop kan man få et kig på årstidens stjernehimmel med de stjerner og planeter, som man kan se på aftenen for forevisningen. Måske ser man nærmere på Månens kratere, zoomer ind på Saturns ringe, spotter en fjern galakse eller går udenfor for at se nærmere på et stjernebillede.
Forevisninger gennemføres uanset vejret. Hvis skyer dækker for stjernehimlen, går man i stedet på opdagelse i observatoriets kringelkroge og hører om astronomi, aktuelle rumrejser, observatoriets historie og mange andre spændende emner.
Der er begrænset antal pladser til stjerneforevisningerne. Pris 50 kr. for voksne. 30 kr. for børn.
I november skal et nyt og større teleskop sættes op, som skal forbedre stjerneoplevelsen endnu mere for de besøgende. I den periode bliver det ikke muligt at få et kig gennem teleskopet.
Læs mere på
Pressen er inviteret til åbning af Ole Rømer Observatoriet
mandag 25. september 2023 kl. 14-16
Åbning af Ole Rømer Observatoriet sker på Ole Rømers fødselsdag 25. september ved en lukket reception. Pressen er velkommen. Kontakt kommunikationskonsulent Trine Bjerre Mikkelsen for at aftale nærmere.
Program for åbningen
- Science Museernes direktør Bent Lorenzen byder velkommen
- Rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen
- Borgmester for Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard
- Taler fra bidragydere
- Rektor og borgmester planter et træ, som er omdrejningspunktet i et solur, der skal stå i Scienceparken
- En klasse fra Højvangskolen åbner installationerne i Scienceparken.
- Rundvisning på Ole Rømer Observatoriet i grupper
Fakta
Restaurering af Ole Rømer Observatoriet og udviklingen af Scienceparken i Aarhus støttes af:
Den filantropiske forening Realdania: 4,5 millioner kr.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond: 4 millioner kr.
Salling Fondene: 2 millioner kr.
Nordea-fonden: 2 millioner kr.
Kongelunden, Aarhus Kommune: 1 million kr.
Aarhus Universitet: 3,5 millioner kr.
Læs mere på
Kontakt:
Trine Bjerre Mikkelsen
Kommunikationskonsulent, Science Museerne, Aarhus Universitet
tbm@sm.au.dk mobil: 93508248
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **