PRM / BAAL 30-ÅRS JUBILÆUMSTOUR & NY PLADE UDE I JANUAR 2024

    Pressemeddelelse fra PDH Music

    Samarbejdet ledte umiddelbart til udgivelse af kult-klassikeren “Sensorama”, der midt i en minimalistisk grungeperiode adskilte sig ved at trække på referencer fra bl.a. Queen, Bertolt Brecht og David Bowie. Albummet blev fulgt op af et sandt triumftog på landets spillesteder og festivaler, og her blev Baals unikke live-ry grundlagt med bl.a. nogle mindeværdige, nærmest sekteriske seancer på Midtfyn og Roskilde Festival.

    Siden har Baal kun set fremad og med 8 studiealbums, 2 live-albums & 4 teaterplader i bagagen er der aldrig blevet leflet for tidens trends. Istedet har det altid handlet om at eksperimentere og udfordre musikken og lytteren, dog altid med Bjørn Fjæstads markante, samlende vokal som genkendeligt midtpunkt.

    Baal har gennem de sidste 25 år skabt sig et ry som et af landets allerbedste livebands og har for længst opbygget et trofast og dedikeret publikum og bandet er mere velspillende og levende end nogensinde, koncerterne stadig storladne og uforudsigelige.

    Baal glæder sig til at fejre de første 30 år på en omfattende tour rundt på landets spillesteder.

    Og for at det hele ikke skal drukne i ren nostalgi har bandet selvfølgelig skabt et helt nyt album, der udkommer i Januar 2024.

    12 melodiske og stemningsfulde sange, der som altid sender pile fremad, men stadig emmer af den helt rigtige Baal-ånd.

    Baal er:

    Bjørn Fjæstad – Vokal

    Henrik Sten Melander – Keyboards

    Morten Lundsgaard – Guitar

    Kenni Andy Jørgensen – Trommer

    Troels Skjærbæk – Bas

    Touren er som følger:
    01.02 HARDERS. Svendborg
    02.02 PALETTEN. Viborg
    03.02 PLATFORM K. Horsens
    09.02 KOSMORAMA. Bramming
    10.02 TRAIN. Aarhus
    15.02 POSTEN. Odense
    16.02 SKRÅEN. Aalborg
    17.02 BYGNINGEN. Vejle
    23.02 MANTZIUSLIVE. Birkerød
    24.02 GIMLE. Roskilde
    29.02 TAPPERIET. Køge
    01.03 AMAGER BIO. København
    02.03 VERSHUSET. Næstved
    07.03 PAVILLONEN. Grenaa
    08.03 TØJHUSET. Fredericia
    09.03 TOBAKSGAARDEN. Assens

    Billetter i salg via de respektive spillesteders platforme, eller her:https://pdh.dk/tour/baal

    Kontakt:

    Marketing Manager Sofian Bouidoudane email: sofian@livenation.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13715743&publisherId=13560726&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **